Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

Joel 3 : sigter til Joel 3,1-5: »Og det skal skee derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kiød, og Eders Sønner og Eders Døttre skal prophetere: Eders Ældste skal drømme Drømme, og Eders unge Karle see Syner. 2. Og end [selv] over Tienere og over Tienestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand. 3. Og jeg vil give underlige Tegn i Himmelen og paa Jorden: nemlig, Blod, og Ild, og Røgstøtter. 4. Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod; førend HERRENS den store og forfærdelige Dag kommer. 5. Og det skal skee, at hver, som kalder paa HERRENS Navn, skal undkomme [undslippe]; thi paa 📌Zions Bierg og 📌Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom HERREN haver sagt, og hos de øvrige, som HERREN kalder« (GT-1740). Joel 3,1-5 citeres i ApG 2,17-21: »Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kiød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle [skal] prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme. 18. Ja endog over mine Trælle og over mine Trælqvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle prophetere. 19. Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. 20. Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer. 21. Og det skal skee, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 80 linje 11