Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

Bastholm explicat de Nerone ... Burrhum et Senecam : lat., Bastholm forklarer det med Nero, hvis grusomhed i nogen tid blev tøjlet af Burrhus og Seneca. Her refereres til Det Nye Testamente oversat efter Grundsproget og oplyst med Anmerkninger af C. Bastholm, bd. 1-2, 📌Kbh.1780; bd. 2, s. 246, hvor Bastholm i en note til 2 Thess 2,4 udtrykker den opfattelse, at 'modstanderen' må være kejser Nero, dvs. 👤Nero Claudius Cæsar (37-68), rom. kejser 54-68 e.Kr. – Bastholm: 👤Christian Bastholm (1740-1819), da. teolog og præst; fra 1768 præst i 📌Smyrna, fra 1772 ved 📌Kastellet, fra 1777 ved 📌Skt. Olai i 📌Helsingør, fra 1778 hofprædikant og fra 1783 kgl. konfessionarius. – Burrhum: Sextus Afranius Burrhus el. 👤Burrus (d. 62 e.Kr.), præfekt i den rom. livgarde (prætorium); var sammen med Seneca lærer for den unge Nero og søgte senere som rådgiver sammen med Seneca at dæmpe kejser Neros voldsomme og grusomme regime; blev måske forgiftet af Nero. Omtales ikke af Bastholm. – Seneca: 👤Lucius Annaeus Seneca (o. 4 f.Kr. - 65 e.Kr.), rom. politiker, forf. og stoisk filosof; blev i 65 beordret af kejser Nero til at begå selvmord. Omtales ikke af Bastholm.

I trykt udgave: Bind 27 side 62 linje 7