Uddrag fra Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m.

Johan Tauler Dominicaner † 1361 i Kølln ... Johan Ruysbrock : se følgende passage i 👤S.J. Stenersen Udsigt over den Lutherske Reformation bd. 1, s. 202: »I Tydskland havde der ogsaa levet adskillige Mænd, som havde indseet, at Salighed allene faaes ved Troen, den Troe nemlig, som virker Kjærlighed, og som havde lært overeensstemmende med denne Overbeviisning, uden derfor at have vakt saa megen Opsigt, at de bleve haardt straffede, eller uden at have samlet noget egentligt Partie. Til disse kunne [kan] regnes den berømte Johan Tauler, en Dominicanermunk, der døde i Kølln 1361, og hans tvende Samtidige Henrik Suso og Johan Ruysbroch. Alle disse tre Mænd hørte til deres Classe, som man kaldte Mystikere, og som, uagtet al Forskjellighed, dog have en forunderlig Lighed med hinanden.« – Johan Tauler: 👤Johann Tauler (o. 1300-61), ty. dominikanerpræst, mystiker. – Henrich Suso: Heinrich von Berg, kendt som 👤Heinrich Seuse el. Suso (o. 1295-1366), ty. dominikanerprior, mystiker. – Johan Ruysbrock: 👤Jan van Ruysbroek el. Johan/Johannes fra Ruysbroch (1294-1381), flamsk præst, augustinerprior, mystiker.

I trykt udgave: Bind 27 side 27 linje 33