Kierkegaard, Søren Øieblikket Nr. 8

269 3 345 Samtidigheden; hvad Du gjør i Samtidighed er det Afgjørende ¹

✂ ►»Hvo som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn; og hvo som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn. Og hvo som giver en af disse Ringe ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandeligen siger jeg Eder han skal ingenlunde miste sin Løn« siger vor Herre 👤Jesus Christus ►Mtth. 10, 41. ►42.

✂ I Sandhed mere end baade kongelig og keiserlig Rundhaandethed, saa rundhaandet er kun Guddommen!

✂ Og dog ►see lidt nærmere til. Talen er her om hvad man gjør imod en Samtidig, hvad man som samtidig gjør mod Propheten, mod Discipelen. »Den som giver en af disse Ringe ikkun et Bæger koldt Vand« – ja, derpaa kan jo Eftertrykket ikke ligge. Nei! Eftertrykket ligger paa: fordi han er 4 en Discipel, en Prophet. Altsaa hvis en Samtidig vilde sige: »jeg er ►vistnok langtfra at ansee det Menneske for en Prophet, en Discipel, derimod er jeg saamænd villig til at skjænke ham et Bæger Viin;« eller hvis En, der maaskee i sit stille Sind ansaae dette Menneske for en Discipel, en Prophet, men feigt ikke havde Mod til at vedgaae sin Overbeviisning, eller usselt benyttede sig af, at Propheten, Discipelen i Sam346tidighed jo ingenlunde nød Anerkjendelse som saadan, benyttede sig deraf ►til at gjøre sig bedre end de Andre ved at vise Redelighed mod Discipelen, Propheten, dog ►til en billigere Priis, hvis han sagde: »jeg anseer vel ikke dette Menneske for en Prophet, men det er dog en ►mærkeligere Mand, og jeg gjør mig en Fornøielse af at skjenke ham et Bæger Viin«; i begge Tilfælde maatte Svaret lyde: ►nei, Fatter, behold han kun sit Bæger Viin, det er ikke derom Skriften taler.

✂ 270Den taler om at give ham ikkun et Bæger Vand – men fordi han er en Discipel, en Prophet, altsaa fuldt og heelt anerkjendende ham for hvad han i Sandhed er. Det Christus ►sigter paa: er Anerkjendelsen for Discipel, Prophet, og i Samtidighed. Om Anerkjendelsen udtrykkes ved at give ham et Glas koldt Vand, eller ved at give ham et Kongerige er aldeles det Ligegyldige; Samtidighedens anerkjendende ►Fordi er det det kommer an paa. Saa det er ikke som Penge-Præsterne for ►Præste-Pengenes Skyld bilde Menneskene ind, at da ►10 Rd. er mere end et Glas koldt Vand, gjør den, der giver en Prophet, en Discipel, 10 Rd., men ikke fordi han er en Prophet, en Discipel, det langt Fuldkomnere end Den, som giver ham et Glas koldt Vand, fordi han er en Prophet, en Discipel. Nei, at Gaven er fordi, altsaa udtrykkende, at man anerkjender det Menneske for hvad han i Sandhed er, derpaa kommer det an.

✂ 5Og dette er ikke let i Samtidighed; dertil fordres vel ikke selv at være en Prophet, en Discipel, men dog (hvad da forresten, glem ikke det, Enhver kan have, hvis han redeligt vil det) at have ⅔ af en Discipels, en Prophets Charakteer. Thi i Samtidighed kan dette Bæger Vand, eller rettere dette Fordi ►komme En dyrt at staae. I Samtidighed eller i levende Live er nemlig Propheten, Discipelen haanet, udgriint, hadet, forbandet, afskyet, paa enhver Maade forfulgt – og Du kan være sikker paa, at der idetmindste er sat den Straf for at række ham et Bæger Vand »fordi han er en Discipel« ►den Straf, som det nye Testamente omtaler, at udelukkes af Synagogen, hvilken Straf var sat paa det i Samtidighed at indlade sig med Christus, hvad naturligviis Præste-Løgnen ►»fortoner, tilslører, fortier, udelader«, hvorimod den ►smægter, ved Hikke, Opstød, qvalt Hulken, udtrykker sin uudsigelige Længsel efter at have været samtidig med Christus, for – at blive udelukket af Synagogen, hvilket naturligviis er Levebrøds-Mænds og ►Rangspersoners inderste og dybeste Længsel.

✂ 347Altsaa Den, der giver en Discipel ikkun et Bæger koldt Vand, fordi han er en Discipel, han skal ingenlunde miste sin Løn, han skal faae en Prophets Løn – og derimod ►Den, som, naar Propheten, Discipelen er død, bygger hans Grav og siger »dersom ...«: han er ifølge 👤Jesu Christi Dom en Hykler, hans Skyld Blod-Skyld.

✂ Han er en Hykler. Ja, thi deels lever der maaskee samtidigen med Den, som bygger den afdøde Prophets Grav, atter en Prophet – og ham forfølger han i Sammenhold med de Andre, eller om der ikke lever en Prophet, saa dog maaskee en Retfærdig, som lider for271 Sandhed, hvem Den, der bygger den afdøde Prophets Grav, forfølger ligesom de Andre; deels er det, hvis der slet ingen saadan Samtidig skulde leve, Din Opgave for at undgaae Hykleriet, at Du 6 gjør ►den afdøde Herliges Liv saaledes nærværende, at Du derved kommer til at lide i Lighed med hvad Du vilde være kommet til at lide, hvis Du i Samtidighed havde anerkjendt en Prophet for at være en Prophet.

✂ O, hvis Du paa nogen Maade er evigt bekymret for Din Sjel, ►med Frygt og Bæven tænker paa ►Dommen og Evigheden; eller, fra en anden Side, hvis Du paa nogen Maade er og ønsker end mere at opløftes ved Tanken om det, at være Menneske, og om at ogsaa Du er et Menneske, i Slægt med ►de Herlige, de Ægte, hvis Værd derfor ►ogsaa ikke ►kjendes paa det Uægte, Profiten, ►Stjerner, ►Titler, men paa det Ægte, Armod, Fornedrelse, Mishandling, Forfølgelse, Lidelse: pas vel paa dette om Samtidigheden, at Du enten, hvis der i Samtidighed lever en Saadan, som lider for Sandhed, lider Det at anerkjende ham for hvad han er, eller, hvis der ingen saadan Samtidig er, at Du gjør den afdøde Herliges Liv saaledes nærværende, at Du kommer til at lide i Lighed med hvad Du vilde have lidt ved i Samtidighed at anerkjende ham for hvad han er. Pas vel paa dette om Samtidigheden; thi ikke kommer det an paa, ►hvad Stads Du gjør for en Afdød, nei; men dette, hvad Du gjør i Samtidighed, eller at Du gjør det Forbigangne saaledes nærværende, at Du kommer til at lide som var Du samtidig dermed, dette afgjør hvad Menneske Du er. Det derimod at gjøre Stads for en Afdød – nu ►det forstaaer sig, det afgjør ogsaa, hvad Menneske Du er, at ►Du nemlig, ifølge 👤Jesu Christi Dom, er en Hykler, ja en Morder, den Afdøde modbydeligere end De, der sloge ham ihjel.

✂ Agt da vel paa dette om Samtidigheden! Undlad ►heller ikke til den 348Ende, hvis Du ikke har gjort det, at gjøre Dig bekjendt med ►et Skrift, jeg udgav i 1850 »Indøvelse i Christendom«; thi ►her er just dette gjort gjældende. Som 7 Bogen er sat ud i Verden er den i al sin Stridighed en stilfærdig Bog. Jeg skal nøiagtigt angive Dig, ►hvorledes den forholder sig til det Bestaaende, den officielle Christendoms Forkyndelse, eller til den officielle Repræsentant for den officielle Christendoms Forkyndelse, Biskop 👤Mynsters Christendoms Forkyndelse. Naar Biskop 👤Mynster ligefrem siger om den: dette er i Sandhed Christendom, saaledes forstaaer jeg selv Christendommen i stille Inderlighed: da er Bogen en ►Forklarelse af Biskop 👤Mynsters Christendoms Forkyndelse – mig saa uendelig kjære Tanke!272 Dersom derimod Biskop 👤Mynster ved at see denne Bog, endog blot blinker med Øiet, end sige hvis han heftigt farer op mod den: læs den da, og Du skal see den gjennemlyser hele 👤Mynsters Christendoms Forkyndelse saaledes, at denne viser sig at være – overordentligt, overordentligt, overordentligt kunstnerisk og mesterlig – ►Øienforblindelse. Dog dette kan Bogen ikke gjøre for. Og i ethvert Tilfælde Du har jo ikke med dette at gjøre; Dig kan derimod, hvis Du selv vil det, Bogen hjælpe til at blive opmærksom paa dette om Samtidigheden.

✂ Og dette er det Afgjørende! Denne Tanke er mig mit Livs Tanke. Ogsaa tør jeg med Sandhed sige, at jeg har havt den Ære at lide for at bringe denne Tanke frem. Derfor døer jeg glad, uendelig taknemlig mod ►Styrelsen, at det forundtes mig saaledes at blive og at gjøre opmærksom paa denne Tanke. Ikke at jeg har opfundet den, Gud forbyde, at jeg skulde ►forskylde saadan ►Formastelse, nei, Opfindelsen er gammel, er det nye Testamentes. Men mig forundtes det dog, lidende, atter at bringe denne Tanke i Erindring, denne Tanke, der, som ►Rottekrudt for Rotter, er Gift for »Docenterne«,¹ dette Utøi, der 8 ►ret egentligen har ødelagt Christendommen, Docenterne, disse ædle Mænd, som ►bygge Propheternes Grave, objektivt foredrage deres Lære, gjøre – formo349dentlig objektivt og formodentlig stolte af det Objektive, da ►det Subjektive er Sygelighed, Affectation – de Herliges Lidelse og Død i Profit, men selv – naturligviis ved Hjælp af det lovprisede Objektive – holde sig udenfor, langt borte fra Alt, hvad der end i fjerneste Maade kunde ligne det at lide i Lighed med de Herlige, eller det at lide, som man vilde være kommet til at lide, hvis man i Samtidighed havde anerkjendt de Herlige for hvad de vare.

✂ Samtidigheden er det Afgjørende. Tænk Dig et Sandhedsvidne, altsaa et af de afledede Forbilleder. Han holder længe ud at lide allehaande Mishandling og Forfølgelse, endeligen berøver man ham Livet. Grusomt bestemmer man Dødsmaaden at være: levende at brændes; med udtænkt Grusomhed bestemmer man den nærmere: ►ved en sagte Ild at steges paa en Rist.

✂ 273Tænk Dig dette! Alvor og Christendom er, at Du gjør dette saaledes nærværende, at Du kommer til at lide, som Du vilde være kommen til at lide, hvis Du i Samtidighed havde anerkjendt det Menneske for hvad han er.

✂ Dette er Alvor og Christendom. Noget Andet er, ►som naturligt, det Bestialske, hvad Præsterne ikke have Noget imod. Saa ►giver man Sandhedsvidnet ►med samt hans Lidelser en god Dag – og dog nei, det er endnu ikke egentlig det Bestialske. Nei, man siger: denne Herlige ►ville vi ikke glemme. See derfor vedtage vi, at ►den 17de December, det var hans Dødsdag, skal festligholdes til hans Minde. Og for ret at 9 fastholde Indtrykket af hans Liv, og for at tillige vort Liv dog kan faae »nogen Lighed« med hans, som »en Stræben«, være det hellig Vedtægt, at den Dag skal hvert Huus spise en ►stegt Fisk, vel at mærke – pas paa Pointen! – som er stegt paa en Rist; og den delicateste skal Præsten have. Det er, den Gudsdyrkelse at lide for Sandhed, ja at lide Døden omsættes i den Gudsdyrkelse at spise og drikke og at Præsten faaer det bedste Stykke – den sande (officielle) Christendom, hvor Præsten, som den stegte Fisk paa sin Viis, paa lignende Maade, f. Ex. ved deilig Tale, bidrager til at forhøie Dagens Festlighed, sikkrende sig derved ►et i Aarene voxende Udkomme, maaskee at gjøre Karriere, maaskee saa glimrende, at ►han iklædes Silke og Fløiel, ►behænges med Stjerner og Baand.

✂ Dette er kun et Exempel. Ogsaa indrømmer jeg, at intet af de afledede Forbilleder ubetinget forpligter Enhver – men saa da vel heller ikke: til 350det Bestialske. Og forpligter de afledede Forbilleder ikke ubetinget ei heller ubetinget Enhver, saa forpligter derimod »Forbilledet«, 👤Jesus Christus, ubetinget, og ubetinget Enhver. Lever der da i Din Samtid Ingen, som lider for Sandhed, saa Du vilde komme til ogsaa at lide, hvis Du – og dette er jo, christeligt, Din Pligt, er, christeligt, Fordringen – anerkjendte ham for hvad han i Sandhed er: saa har Du at gjøre »Forbilledet« saaledes nærværende, at Du kommer til at lide, som hvis Du i Samtidighed havde anerkjendt Ham for hvad Han er. Al Stadsen bag efter, ►al Stadsen med at bygge hans Grav o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. er, ifølge 👤Jesu Christi Dom, Hykleri og den samme Blodskyld som Deres, der sloge ham ihjel.

✂ Dette er den christelige Fordring. Den mildeste, mildeste Form for dette er dog vel igjen ►den, jeg har brugt i »Indøvelse i Christendom«, at Du tilstaaer, at dette er Fordrin10gen, og saa henflyer til274 Naaden. Men ikke blot ikke at ville indfrie Fordringen, nei, at ville have Fordringen fortiet – og saa derimod at ville ►spendere paa Grav-Monumentet, hvad Præsten af gode Grunde kalder at være en alvorlig Christen: er hvad vor Herre 👤Jesus Christus ►vistnok meest af Alt søgte at forebygge.