◄ 11 Septbr. 1855 : se tekstredegørelsen, s. 537.
I trykt udgave: Bind 13 side 343 linje 12
◄ »Hvo som annammer en Prophet ... han skal ingenlunde miste sin Løn« siger vor Herre Jesus Christus Mtth. 10, 41. 42 : citat fra slutningen af 👤Jesu udsendelsestale til de tolv disciple, ►Matt 10,41-42 (NT-1819). SK skriver »sandeligen« for »sandelig«. – Hvo: den. – annammer: ikke afviser, tager imod. – en Retfærdig] bibelsk udtryk for en person, der efterlever Guds bud, i modsætning til en ugudelig. – ikkun: kun, blot.
I trykt udgave: Bind 13 side 345 linje 3
◄ see lidt nærmere til : dvs. se lidt nærmere (mere opmærksomt) efter.
I trykt udgave: Bind 13 side 345 linje 12
◄ vistnok : rigtig nok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 13 side 345 linje 17
◄ Denne Artikel er fra 1853 ... har skudt nogle Linier ind eller forandret et Ord; men Artiklen selv er fra 1853 : Kladden (ms. 1.2; Pap. XI 3 B 311-312) til artiklen bærer også angivelsen '1853'; der er dog ikke fundet yderligere materiale til tilblivelseshistorien i journalerne fra 1853 (NB27 og NB28) el. i de løse papirer (Pap. XI 2 A 280-330) og relevante manuskripter (Pap. X 6 B 230-236) fra perioden. Selve tidsangivelsen skal formentlig markere, at artiklen er skrevet før biskop 👤Mynsters død 30. jan. 1854. Artiklen er dog redigeret i juni 1855 (jf. kladden ms. 1.2; Pap. XI 3 B 311,13).
I trykt udgave: Bind 13 side 345 linje 22
◄ Hvorledes jeg dømmer dens Slutning ... min Artikel i »Fædrelandet«: »Til det nye Oplag af Indøvelse i Christendom.« : sigter til SKs bladartikel »Til det nye Oplag af 'Indøvelse i Christendom'« i Fædrelandet, nr. 112, den 16. maj 1855, hvori han tilbagekalder forord ( 350,13), morale og pseudonymitet i Indøvelse i Christendom (1850). Hvor selve bogen fremstiller den strenge kristelige fordring til efterlevelse, var forord, morale og pseudonymitet beregnet på den modifikation, at man anerkender dette kristendommens ideal og indrømmer sin afstand herfra, hvorefter man søger nåden. – betræffende: angående.
I trykt udgave: Bind 13 side 345 linje 23
◄ til at gjøre sig bedre end de Andre : formentlig allusion til 👤Jesus lignelse om farisæeren og tolderen i ►Luk 18,9-14, hvor den selvretfærdige farisæer siger: » jeg takker dig, Gud, at jeg er ikke som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle, eller og [også] som denne Tolder«, v. 11 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 2
◄ til en billigere Priis : ved at slippe lettere.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 3
◄ mærkeligere : mere bemærkelsesværdig.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 5
◄ nei, Fatter, behold han kun : dagligsprog, komediesprog.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 6
◄ sigter paa : hentyder til, taler om.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 10
◄ Fordi : jf. det anførte citat fra ►Matt 10,41-42 ( 345,3).
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 13
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 14
◄ 10 Rd. : dvs. 10 rigsdaler ( 288,27).
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 15
◄ komme En dyrt at staae : komme til at koste én dyrt, dvs. være forbundet med store ofre.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 25
◄ den Straf ... at udelukkes af Synagogen ... at indlade sig med Christus : hentyder til ►Joh 9,22, hvor jøderne har besluttet, »at den, der bekendte 👤Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen.« I ►Joh 9,1-7 findes beretningen om, hvordan Jesus helbreder et menneske, der er født blind, og i ►Joh 9,8-34 berettes, hvordan den helbredte blev udstødt af synagogen, da han ikke ville undsige Jesus. I et eksemplar af Vor Herres og Frelsers Jesu Christi Nye Testamente, 📌Kbh. 1820, indbundet i tolv tynde, fortløbende paginerede hefter, ktl. 21-32, har SK knyttet følgende bemærkning til ►Joh 9: »v. 21. og fl. Her seer man atter et Exempel paa, hvor farligt det var i Samtidighed at blive hjulpet af Χstus [Kristus], at det næsten var større Fare end at beholde sin legemlige Lidelse«, s. 274 (Pap. VIII 2 C 3,53). Frygten for således at blive udstødt findes også udtrykt i ►Joh 12,42: »Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen.« Se endelig ►Joh 16,2 ( 162,28).
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 29
◄ »fortoner, tilslører, fortier, udelader« : citat fra hovedstykket (dateret feb. 1854) i SKs første bladartikel mod 👤Martensens prædiken ved 👤Mynsters død, »Var Biskop Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' – er dette Sandhed?« Fædrelandet, nr. 295, den 18. dec. 1854. Denne påstand blev taget op af 👤Jens Paludan-Müller, der i sit kritiske skrift, Dr. 👤Søren Kierkegaards Angreb paa Biskop Mynsters Eftermæle, 📌Kbh. 1855, ktl. 2190, averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 5, den 6. jan. 1855, skriver: »Biskop Mynster er ikke den Eneste, der har forkyndt Christendommen i det sidste halvhundrede Aar hos os, lad Enhver beholde sin Ros, om han har nogen for Gud. Men det skal ikke imodsagt i den mest afgjørende Tone fremsættes, at han i sin Prædiken har 'fortonet, tilsløret, fortiet, udeladt meget af det mest afgjørende Christelige'. Han var i sin Prædiken et ret christeligt Sandhedsvidne«, s. 11.
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 31
◄ smægter : udtrykker en inderlig længsel (dog overdrevet og sentimentalt, dvs. falskt).
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 32
I trykt udgave: Bind 13 side 346 linje 35
◄ Den, som, naar Propheten ... og siger »dersom ...« ... hans Skyld Blod-Skyld : henviser til ►Matt 23,29-33, hvor 👤Jesus siger »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I bygge Propheternes Grave, og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: Havde vi været i vore Fædres Tiid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. Saa [således] bære I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihielslaget [ihjelslået] Propheterne. Saa fylder og [også] I Eders Fædres Maal! I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye 📌Helvedes Dom?« (NT-1819). Sml. ►Luk 11,47-48. Disse to skriftsteder er centrale i Hvad Christus dømmer om officiel Christendom, s. 8f. (SKS 13, 171-181). – Blod-Skyld: det at være skyldig i drab.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 3
◄ den afdøde Herliges: 347,20.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 12
◄ med Frygt og Bæven : allusion til ►Fil 2,12-13, hvor 👤Paulus skriver til filipperne: »Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggiørelse med Frygt og Bæven; thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette, efter sit Velbehag« (NT-1819). Jf. også ►1 Kor 2,3 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 16
◄ Dommen : dvs. dommedag ( 137,25).
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 17
◄ de Herlige : fast udtryk for de martyrer, der i kristendommens første århundreder blev forfulgt og henrettet pga. af deres kristne tro og bekendelse.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 20
◄ ogsaa ikke: heller.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 20
◄ kjendes paa : genkendes på, er kendetegnet ved.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 20
◄ Stjerner : 156,14.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 21
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 21
◄ hvad Stads Du gjør for : el. hvad stads du gør af, dvs. hvilket (stort) væsen du gør af.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 29
◄ det forstaaer sig : fast udtryk: det er indlysende.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 32
◄ Du nemlig, ifølge Jesu Christi Dom, er en Hykler, ja en Morder : 347,3.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 33
◄ heller ikke til den Ende : heller ikke i dette øjemed, derfor heller ikke.
I trykt udgave: Bind 13 side 347 linje 36
◄ et Skrift, jeg udgav i 1850 »Indøvelse i Christendom« : Indøvelse i Christendom af pseudonymen 👤Anti-Climacus, udg. af 👤S. Kierkegaard, blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 225, 25. sept. 1850, men det er skrevet i slutningen af 1848 og i begyndelsen af 1849. Andet opl., som SK henviser læseren til i kladden (ms. 1.2; Pap. XI 3 B 311,13), blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 112, den 16. maj 1855.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 1
◄ her er just dette gjort gjældende : Samtidigheden med 👤Jesus Kristus er et gennemgående tema i Indøvelse i Christendom; se fx »Standsningen«, afsnit IV »Christendommen som det Absolute; Samtidigheden med Christus«, i »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, nr. I i Indøvelse i Christendom (1850), i SKS 12, 74-78; og nr. VI i »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger«, nr. III i Indøvelse i Christendom, i SKS 12, 227-249.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 2
◄ hvorledes den forholder sig til det Bestaaende ... Biskop Mynsters Christendoms Forkyndelse : se også bladartiklen, »Til det nye Oplag af 'Indøvelse i Christendom'« Fædrelandet, nr. 112, den 16. maj 1855. – Biskop Mynsters: 260,11.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 4
◄ Forklarelse : forvandling (til en højere form), udlægning, tydeliggørelse.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 10
◄ Øienforblindelse : synsbedrag, illusion.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 16
◄ Styrelsen : dvs. Guds styrelse ( 273,34).
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 22
◄ forskylde : gøre mig skyldig i.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 24
◄ Formastelse : frækhed, hovmod, bespottelse.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 24
◄ Rottekrudt : rottegift (arsenik).
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 26
◄ ret : i sandhed.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 27
◄ bygge Propheternes Grave : hentyder til ►Matt 23,29-30 ( 347,3).
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 28
◄ Cfr. »Frygt og Bæven« ... »ingen Tempelraner, der arbeider i Bolt og Jern ... Den, der saaledes sælger det Store.« : Der sigtes til og citeres fra »Problema I« i Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af 👤Johannes de Silentio (1843), hvor det hedder »Naar man da i vor Tid hører disse Ord: det skal bedømmes efter Udfaldet, saa er man strax klar over, hvem man har den Ære at tale med. De, der tale saaledes, er et talrigt Folkefærd, som jeg med eet fælleds Navn vil kalde Docenterne. De leve i deres Tanker betryggede [sikrede] i Tilværelsen, de have en fast Stilling og sikkre Udsigter i en velorganiseret Stat, de have Aarhundreder, eller vel endog Aartusinder mellem sig og Tilværelsens Rystelser, de frygte ikke for, at Sligt kan gjentages, hvad vilde ogsaa Politiet og Bladene sige? Deres Gjerning i Livet er at bedømme de store Mænd, og bedømme dem efter Udfaldet. En saadan Adfærd mod det Store røber en besynderlig Blanding af Hovmod og Elendighed, Hovmod, fordi man mener sig kaldet til at bedømme, Elendighed, fordi man ikke føler sit Liv end ikke i fjerneste Maade beslægtet med de Stores«, s. 64, i SKS 4, 155f. Og videre: »Udfaldet lefler man æsthetisk med; det kommer ligesaa uventet men ogsaa ligesaa let som en Gevinst i Lotteriet; og naar man har hørt Udfaldet, da har man opbygget sig. Og dog er ingen Tempelraner ...[SK anfører fortsættelsen]«, s. 65 (SKS 4, 156). – Judas, der solgte sin Herre for 30 Secler: sigter til ►Matt 26,15, hvor 👤Judas bliver betalt 30 sølvpenge for at forråde 👤Jesus. – »Secler«, flertal af 'secel' el. 'sekel', en hebr. vægtenhed (8,5, 11,4 el. 13,6 g af hhv. guld, sølv el. kobber), derefter møntenhed af tilsvarende værdi.
I trykt udgave: Bind 13 side 348 linje 30
◄ det Subjektive er Sygelighed, Affectation : 245,6.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 1
◄ ved en sagte Ild at steges paa en Rist : som det var tilfældet med sankt 👤Laurentius, der if. legenden i år 258 led martyriet i 📌Rom ved levende at blive stegt på en rist; risten er hans attribut, når han afbildes eller beskrives. Sml. NB25:64 (1852), hvor det hedder: »Vi ære og prise saa en saadan Martyr vi festligholde hans Navnedag. fE nu til Erindring om hvad 👤Luther har lidt, spise vi Mortens-Gaas. Det manglede blot at Luther virkelig var blevet Martyr, og at hans Martyrium havde været hiin frygtelige: at blive stegt paa en Rist – hvor skjønsomt af os Efterlevende, os Senere til Ære derfor og til Minde om ham at stege og spise en Gaas! O, msklige Brutalitet og Bestialitet.« SKS 24, 480.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 12
◄ som naturligt : naturligvis, selvfølgelig.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 18
◄ giver (...) en god Dag : jf. det faste udtryk: 'at giver nogen/noget en goddag'. dvs. være ligeglad med noget, blæse det hele et stykke.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 19
◄ med samt : sammen med.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 20
◄ ville vi: vil.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 21
◄ den 17de December : en vilkårlig dato.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 22
◄ stegt Fisk: I kladden (ms. 1.2; Pap. XI 3 B 311,19) står »Gaas«, idet det optrukne scenarium skulle erindre om mortensaften.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 26
◄ et i Aarene voxende Udkomme : 196,2.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 32
◄ han iklædes Silke og Fløiel : 234,29.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 33
◄ behænges med Stjerner og Baand : 156,14.
I trykt udgave: Bind 13 side 349 linje 34
◄ al Stadsen med at bygge hans Grav ... der sloge ham ihjel : hentyder til ►Matt 23,29-33 ( 347,3).
I trykt udgave: Bind 13 side 350 linje 9
◄ den, jeg har brugt i »Indøvelse i Christendom,« at Du tilstaaer ... saa henflyer til Naaden : sigter til »Udgiverens Forord« i Indøvelse i Christendom (1850), hvor SK skriver: »Dog siges, fremstilles, høres bør jo Fordringen; der bør, christeligt, ikke slaaes af paa Fordringen, ei heller den forties – istedetfor at gjøre Indrømmelse og Tilstaaelse sig selv betræffende [angående]. / Høres bør Fordringen; og jeg forstaaer det Sagte som sagt alene til mig – at jeg maatte lære ikke blot at henflye [tage min tilflugt] til 'Naaden', men at henflye til den i Forhold til Benyttelsen af 'Naaden'«, SKS 12, 15.
I trykt udgave: Bind 13 side 350 linje 13
◄ spendere paa Grav-Monumentet : hentyder formentligt til den store pengeindsamling til et gravmonument over biskop 👤Mynster ( 260,11), der blev iværksat kort tid efter dennes død den 30. jan. 1854, og som løbende blev annonceret i aviserne. Resultatet, et monument med portrætrelief, udført af 👤Jens Adolf Jerichau (1816-83), endnu i dag opstillet i 📌Vor Frue Kirkes sidegang, blev dog først opstillet i 1856, mens selve epitafiet (hvor Jerichaus relief blev anbragt på) blev udført af 👤Hans Christian Tybjerg (1815-79) i 1855.
I trykt udgave: Bind 13 side 350 linje 16
◄ vistnok : helt sikkert, sandelig.
I trykt udgave: Bind 13 side 350 linje 18
◄ Man lever kun een Gang : Dette tema behandlede SK allerede i journaloptegnelsen NB:145 (1847), i SKS 20, 98; se også Christelige Taler (1848), i SKS 10, 109. Vendingen spiller på det ty. ordsprog (af ukendt oprindelse) 'Man lebt nur einmal' ('Man lever kun én gang'). I 1. akt af 👤J.W. Goethes tragedie 👤Clavigo (1774) forekommer ordsproget: »man lebt nur Einmal in der Welt« (»Man lever kun én gang i verden«), jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-60, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1828-42 (ktl. 1641-1668, bd. 1-55, 1828-33); bd. 10, 1827, s. 53.
I trykt udgave: Bind 13 side 351 linje 1
◄ bestemt : eftertrykkeligt, afgjort.
I trykt udgave: Bind 13 side 351 linje 7
I trykt udgave: Bind 13 side 352 linje 20
◄ det er : det vil sige.
I trykt udgave: Bind 13 side 352 linje 23
◄ ret Alvor: virkelig, i sandhed.
I trykt udgave: Bind 13 side 353 linje 9
◄ unyttet : ubenyttet.
I trykt udgave: Bind 13 side 353 linje 11
◄ uden at han dog derfor kan forandres : SK havde netop den 3. sept. 1855 udgivet sin sidste tale fra 1851, Guds Uforanderlighed, opr. holdt som prædiken i 1851, se SKS 13, 321-339.
I trykt udgave: Bind 13 side 353 linje 13
◄ Moerskabslæsning : underholdende almuelitteratur, der ofte var nedsunket kulturgods med rødder i orientalske eventyr, apokryfe bibelfortællinger og middelalderlig heltedigtning.
I trykt udgave: Bind 13 side 354 linje 3
◄ Et Sted i Østerlandet levede et Par gamle fattige Folk ... paa sit rette Sted : Referatet gælder historien »Das tugendhafte israelitische Ehepaar«, der optræder den 764. og 765. nat i Tausend und eine Nacht. Arabische Erzählungen, overs. af 👤G. Weil, bd. 1, udg. af 👤A. Lewald, 📌Stuttgart 1838, bd. 2-4, 📌Pforzheim 1839-41, ktl. 1414-1417; bd. 4, s. 117-121. Den lyder: »Man erzählt ferner: Einst lebte unter den Söhnen Israels ein sehr tugendhafter und gottesfürchtiger Mann, der sein Herz allen weltlichen Dingen verschlossen hatte, auch seine treue Gattin theilte seine Frömmigkeit und seine Duldung. Sie ernährten sich lange von ihrer Hände Arbeit, flochten den ganzen Tag Fächer, Mückenwehrer und dergleichen, damit ging der Mann Abends auf die Straßen und Märkte, bis er sie verkaufte, und brachte für das Geld Lebensmittel nach Hause. Als der Mann eines Tages nach vollendeter Arbeit in einer Straße umherging, wo er Käufer suchte, sah ihn die Frau eines vornehmen Weltmannes und fand ihn so schön und ehrwürdig, daß sie sich leidenschaftlich zu ihm hingezogen fühlte. Da ihr Mann gerade abwesend war, sagte sie zu ihrer Dienerin: 'Kannst du vielleicht ein Mittel erfinden, den Mann, der da vorübergeht, hereinzubringen und zu veranstalten, daß er unbemerkt die Nacht bei mir zubringe?' Die Dienerin ging zu ihm auf die Straße, rief ihm nach, sie wollte ihm Etwas abkaufen, und lockte ihn so bis zur Hausthüre. Dann sagte sie ihm: 'Komm herein, setze dich auf die Bank hier, daß ich deine Waaren meiner Herrin zeige, damit sie aussuche, was sie zu kaufen wünscht.' / Da der Mann kein Mißtrauen hegte, folgte er der Dienerin in's Haus, ohne irgend ein Uebel zu befürchten. Aber kaum hatte er sich niedergesetzt, verschloß die Dienerin die Hausthüre, und ihre Herrin kam aus ihrem Gemache, zog ihn zu sich hinein und sagte: 'Wie lange wünsche ich schon mit dir allein zu sein! Mit welcher Ungeduld erwartete ich diesen Augenblick! Sieh, das Zimmer ist beräuchert, das Essen ist bereit, der Herr des Hauses kömmt heute Nacht nicht nach Hause, und ich liebe dich von ganzem Herzen. Wie manche Könige und Große und Reiche haben schon um meine Liebe sich beworben; aber du bist der erste Mann, dem ich eine solche Gunst bezeige.' Die Frau sprach noch Vieles in diesem Sinne, aber der Mann hob seinen Kopf nicht in die Höhe, weil er vor Gott sich scheute und seine schwere Strafe befürchtete. Als er aber kein Mittel sah, sie los zu werden, sagte er: 'Ich habe eine Bitte an dich.' – 'Worin besteht sie?' – 'Gib mir reines Wasser und laß mich damit auf der Terrasse deines Hauses waschen und Etwas verrichten, was ich dir jetzt nicht sagen kann.' – 'Das Haus ist groß und hat der verborgenen Winkel gar viele, sowie auch ein Reinigungszimmer, du brauchst nicht auf die Terrasse zu gehen.' – 'Ich muß den höchsten Platz im Hause besteigen.' Da rief sie eine Dienerin und sagte ihr: 'Geh mit dem Manne auf die Terrasse des Hauses und nimm ein Waschbecken voll Wasser mit!' Als der Mann auf der Terrasse war, wusch er sich, betete, blickte dann auf die Straße hinunter und merkte wohl, daß, wenn er hinunterspringen wollte, er zerstückelt auf den Boden kommen würde. Doch dachte er an die große Sünde, die er begehen sollte, und an deren harte Strafe, und entschlossen, sein Leben zu opfern, rief er aus: 'Mein Gott und Herr! Du siehst meine Lage und weißt, daß ich gerne mein Leben hingebe, um dein Wohlgefallen zu erlangen, doch bist du ja allmächtig.' Als er diese Worte vollendet hatte, warf er sich von der Terrasse herunter; aber Gott schickte einen Engel, der ihn auf seine Flügel nahm und sanft auf die Erde niederließ, ohne daß er sich nur im Mindesten beschädigte. (...) / Als der fromme Mann den Boden erreichte, dankte er Gott, der ihn für sein Vertrauen so reichlich belohnt, und ging mit leerer Hand zu seiner Gattin. Sie fragte ihn, warum er so lange ausgeblieben und was er mit der mitgenommenen Arbeit angefangen? Er erzählte ihr, was ihm für eine Versuchung zugestoßen und wie ihn Gott auf eine wunderbare Weise gerettet. / Die Frau sagte hierauf: 'Da unsere Nachbarn wissen, daß wir jeden Tag fasten und Abends Feuer machen, um unser Abendessen zu kochen, so wollen wir in Gottes Namen auch diesen Abend Feuer anzünden, um ihnen unsre Armuth zu verbergen; wir aber wollen auch diese Nacht noch fortfasten. Sie ging dann und machte ein großes Feuer, um die Nachbarn zu täuschen; dann wusch sie sich und betete mit ihrem Manne das Nachtgebet. Auf einmal kam eine ihrer Nachbarinnen, um Feuer bei ihr zu holen. Die Jüdin sagte ihr, sie möchte nur an den Ofen gehen. Als die Nachbarin aber an den Ofen trat, rief sie der Jüdin, sie möchte doch schnell ihr Brod aus dem Ofen nehmen, ehe es verbrenne. Die Jüdin sagte zu ihrem Manne: 'Hast du gehört, was diese Frau sagte?' Er erwiderte: 'Geh einmal und sieh nach!' Die Frau stand auf und ging an den Ofen, und siehe da, er war mit Brod gefüllt von dem allerfeinsten und weißesten Mehle. Sie brachte es, Gott dankend, ihrem Manne und sie aßen mit einander davon. Dann sagte sie: 'Laß uns zu Gott beten, daß er uns Etwas beschere, wodurch wir diesem armseligen Leben und dieser harten Arbeit enthoben werden, damit wir uns ganz seinem Dienste hingeben können.' Als sie mit einander gebetet hatten, spaltete sich auf einmal das Dach des Hauses, und es fiel ein Rubin herunter, der das ganze Haus beleuchtete. Sie freuten sich über alle Maßen mit dieser Gabe Gottes und dankten ihm immer mehr für seine Huld. Als sie aber spät in der Nacht einschliefen, träumte die Frau, sie befinde sich im Paradiese, wo sie viele Kanzeln und unzählige Throne aufgestellt sah. Sie fragte, für wen dies wäre. Man sagte ihr: 'Die Kanzeln sind für die Propheten, und die Throne für die Aufrichtigen und Frommen.' Sie fragte dann nach dem Throne ihres Gatten. Man zeigte ihn ihr, und sie bemerkte eine Spalte auf einer Seite. Sie fragte: 'Was bedeutet diese Spalte?' Man antwortete ihr: 'Sie bedeutet den Rubin, der euch vom Himmel gesandt worden.' Hierauf erwachte die Frau aus ihrem Traume und weinte und war sehr traurig wegen des mangelhaften Thrones ihres Gatten mitten unter makellosen der andern Frommen, und sie sagte zu ihrem Manne: 'Bete zu Gott, daß er diesen Rubin wieder zurücknehme; es ist besser, diese wenigen Tage noch Armuth und Hunger ertragen, als unter den vortrefflichen Männern auf einem mangelhaften Throne sitzen.' Der Mann betete, der Rubin flog wieder durch das Dach fort und das fromme Ehepaar lebte in Armuth und Gottesverehrung, bis sie der Herr zu sich rief.« SK har nedskrevet et mere nøjsomt, men nøjagtigere referat af samme historie i journaloptegnelsen NB4:145 (1848), i SKS 20, 354, og NB7:72 (1848), i SKS 21, 112f. – Indbildningskraft: forestillingsevne, fantasi. – hvoraf det kunde komme: hvordan det kunne være.
I trykt udgave: Bind 13 side 354 linje 8
◄ forresten : ellers.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 18
◄ hvad ofte siges, at det er Konerne, der bringe Mændene til at glemme det Evige : sml. journaloptegnelse NB36:31 (1854): »Saaledes forholder det Msklige [menneskelige] sig til Idealet. Den unge Pige rødmer af Begeistring, naar hun hører om det; Ynglingens Hjerte banker heftigt; den ugifte Mand respekterer det; den gifte Mand vender sig dog ikke ganske bort fra det: men den største Afstand fra Idealet er: Mutter, Madammen. Den egl. Rasen mod Idealet udgaaer fra Familie-Livet, fra Løvinden, eller, for at sige det paa en anden Maade, som ogsaa stundom er sandt, fra Grise-Soen«, SKS 26, 429,4-12.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 18
◄ og : også.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 19
◄ snildere : mere snedigt, listigt.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 20
◄ da vel: godt.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 27
◄ bedaaret : fortryllet, vildledt, bedraget.
I trykt udgave: Bind 13 side 355 linje 32
◄ Hvad der evigt lader sig erindre? : SK har i kladden (ms. 1.5; Pap. XI 3 B 315) dateret artiklen 8. juni 1855, hvilket er to dage efter udgivelsen af Øieblikket nr. 2.
I trykt udgave: Bind 13 side 357 linje 1
◄ »en Retfærdig« : bibelsk udtryk for en person, der efterlever Guds bud, i modsætning til en ugudelig. Se fx ►Matt 10,41 ( 345,3) og ►Matt 23,29 ( 347,3).
I trykt udgave: Bind 13 side 357 linje 16
◄ flyer : flygter fra, undgår.
I trykt udgave: Bind 13 side 357 linje 20
◄ at Du ikke er som de Andre : 346,2.
I trykt udgave: Bind 13 side 357 linje 21
◄ daarligt : tåbeligt, dumt.
I trykt udgave: Bind 13 side 357 linje 25
◄ fra Slægt til Slægt : fra generation til generation.
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 9
◄ Her i Verden gaaer Sandheden i Ringhed og Fornedrelse : allusion til Kristushymnen i ►Fil 2,6-11, hvor 👤Paulus i v. 7-8 skriver, at Kristus »forringede sig selv, i det han tog en Tieners Skikkelse paa, og blev Mennesker liig; og da han var funden i Skikkelse, som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 13
◄ har ikke det, hvortil den kan hælde sit Hoved : hentyder til ►Matt 8,20, hvor 👤Jesus til en, der forsikrer at ville følge ham overalt, siger: »Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 13
◄ maa takke, om En vil give den et Glas Vand : hentyder til ►Matt 10,42 ( 345,3); sml. ►Mark 9,41.
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 14
◄ »Sandheden« : allusion til ►Joh 14,6, hvor 👤Jesus om sig selv siger: »jeg er Veien, og Sandheden, og Livet« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 17
◄ Tegnepen : særlig pen, der anvendes ved (penne)tegning.
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 17
◄ hans Navn er tegnet i Himlen : hentyder til ►Luk 10,20, hvor de tooghalvfjerds vender tilbage og fortæller 👤Jesus, at dæmonerne adlyder dem i Jesu navn. Hertil siger Jesus: »Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige; men glæder Eder mere, at Eders Navne ere skrevne i Himlene« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 20
◄ Hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 23
◄ for Alt : frem for alt.
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 23
I trykt udgave: Bind 13 side 358 linje 24
◄ Disciplene : (skole)eleverne.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 4
◄ veed at gaae Lærerne under Øine : dvs. ved, hvordan man fører læreren bag lyset ved falsk optræden.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 8
◄ fiint : listigt, snedigt.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 8
◄ udmærket : anerkendt, hædret.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 10
◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 14
◄ Ludvigsen : fiktiv person.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 17
◄ Fredriksen : fiktiv person.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 17
◄ Olsen : fiktiv person.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 20
◄ sans phrase : fr. uden talemåder, uden omsvøb.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 25
◄ Omklædning : forklædning, maskering.
I trykt udgave: Bind 13 side 360 linje 25
◄ Apostelens Ord »dersom vi haabede alene for dette Liv, vare vi de Elendigste af Alle : løst citat fra ►1 Kor 15,19, hvor 👤Paulus skriver: »Haabe vi alene paa Christum i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 5
◄ Guds Mand : fast udtryk for en præst.
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 11
◄ qvalificerede Agtelse : fast udtryk om en agtelse, der er højere end den almindelige (borgerlige).
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 13
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 15
◄ non plus ultra : lat. yderpunkt, maksimum.
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 15
◄ Fruentimmer : kvinder.
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 16
◄ ret goutere Noget : for alvor finde smag i noget, sætte pris på noget.
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 18
◄ Der er Intet Gud saa meget imod som Hyklerie : 161,5.
I trykt udgave: Bind 13 side 361 linje 26
◄ vist : sikker og vist.
I trykt udgave: Bind 13 side 362 linje 3
◄ agtet paa : lagt mærke til, iagttaget.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 2
◄ Styrelse : dvs. Guds styrelse ( 273,34).
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 5
◄ at et fattigt Menneske ... bønfalder en Forbigaaende, det straffes strengt : En udførlig beskrivelse af betleriets (el. tiggeriets) former og straffe findes i kgl. approberet plan for fattigvæsenet i 📌København af 1 juli 1799, der – dog med enkelte senere justeringer – stadig var gældende på SKs tid. I § 126 bestemmes betlere som »alle de, som paa Gader eller andre offentlige Pladse, eller for Døre eller i Huse, ved Ord eller Gebærder, bede om Almisse, eller modtager samme; saaog [således også] alle de, som paa forbemeldte [før omtalte] Steder synge eller spille, eller paa anden Maade lade sig see eller høre, for at tilvende sig saadan Gave, eller, som sammesteds fremvise Kræft, Brok eller anden virkelig eller forstilt Legems-Bræk.« Straffen var anbringelse på en særlig arbejdsanstalt med smalkost, hårdt arbejde og udbredt brug af isolation: første gang, man blev pågrebet, 1-3 mdr., 2. gang 3-6 mdr., 3. gang 6-12 mdr. – »Betler han oftere, da i dobbelt saa lang Tid, som han sidst har været dømt« (§127). Enhver havde pligt til at anmelde en betler; skete det ikke, kunne man selv blive straffet (§ 132).
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 8
◄ tager Sandheden forfængeligt : dvs. misbruger sandheden på en letsindig måde.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 12
◄ uforhindret : uhindret.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 15
◄ omspænde : omfatte, omslutte.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 15
◄ Capital-Forbrydelser : forbrydelser, der straffes med døden.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 24
◄ bedaaret : henrevet, fortryllet.
I trykt udgave: Bind 13 side 363 linje 25
◄ capitale : fremragende, ypperlige. Udtrykket spiller på det netop anførte »Capital-Forbrydelse« og betydningen: som koster en livet.
I trykt udgave: Bind 13 side 364 linje 2
◄ skuffende : bedragerisk, illusorisk.
I trykt udgave: Bind 13 side 364 linje 5
◄ blende : blænde.
I trykt udgave: Bind 13 side 364 linje 6
◄ uroliges : bekymres, foruroliges.
I trykt udgave: Bind 13 side 364 linje 8
◄ Skjælv – thi Gud er det i een Forstand saa uendeligt let at narre! : SK har i kladden (ms. 1.8; Pap. XI 3 B 318) dateret artiklen 16. juni 1855, dvs. samme dag som artiklen »Lad 'Staten' gjøre Prøve paa regningen, og det skal snart vise sig, at Regningen er grundforkeert « ( 195,1) og som udgivelsen af SKs pjece Hvad Christus dømmer om officiel Christendom.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 1
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 5
◄ den Allestedsnærværende : 227,17.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 5
◄ agte paa hvert hans Vink : være opmærksom på enhver af hans tegn, tilkendegivelser.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 12
◄ tiltrygle Dig : trygle dig til, skaffe dig ved at tigge og bede.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 13
◄ det er : det vil sige.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 15
◄ Almægtig : 228,4.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 19
◄ Borgermand : mand af borgerstanden, alm. borger.
I trykt udgave: Bind 13 side 366 linje 23
◄ Fortællingen om Fluen og Hjorten ... »jeg vidste slet ikke Du var til« : sigter formentlig til den tilsvarende æsopiske fabel om myggen og tyren (jf. Fabulae aesopicae collectae, udg. af 👤Karl Halm, 📌Leipzig 1889, nr. 235, s. 114). En dansk version fra SKs tid er ikke fundet.
I trykt udgave: Bind 13 side 367 linje 8
◄ Du siger Du til ham : dvs. du er i et (tilsyneladende) fortroligt forhold til ham. Alm. vil den mere fornemme, den ældre el. den fremmede tiltales med 'De'.
I trykt udgave: Bind 13 side 367 linje 17
◄ Øltapper : ølhandler el. krovært, der udskænker øl.
I trykt udgave: Bind 13 side 367 linje 20
◄ gjøre Anskrig : råbe op.
I trykt udgave: Bind 13 side 367 linje 21