Øieblikket Nr. 7

Typografi

✂ Det fremherskende skriftsnit er fraktur; enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk) og til titlen på forsiden skriften medolin. Til latinsk tekst er brugt antikva, og fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.

✂ Titelbladet er med to skillestreger – den ene enkelt, den anden dobbelt – delt i tre felter. I det øverste felt er anført skriftets titel og nummer, i det mellemste en indholdsfortegnelse, datoen »30 August 1855.« samt forfatternavnet, i det nederste udgivelsessted, forlag og trykkeri. Titlen er spatieret og sat med medolin i skriftets største punktstørrelse, ca. 6 grader større end brødteksten.*Brødteksten er sat med punktstørrelse 10; tekst, der er 6 grader større, er sat med punktstørrelse 28, 5 grader større med punktstørrelse 24, 4 grader større med punktstørrelse 20, 3 grader større med punktstørrelse 16, 2 grader større med punktstørrelse 14, 1 grad større med punktstørrelse 12, mens tekst, der er 1 grad mindre, er sat med punktstørrelse 8, og 2 grader mindre sat med punktstørrelse 6. Nummerangivelsen er sat med mindre punktstørrelse, ca. 4 grader større end brødteksten. Overskriften »Indhold:« er sat med spatieret, fed tekstur, mens forfatternavnet er sat med fed fraktur, begge i samme størrelse som brødteksten. Indholdsfortegnelsen og datoangivelsen er ca. 1 grad mindre. Udgivelsesstedet er sat med fed tekstur i samme størrelse som brødteksten. Forlæggernavnet er spatieret og ca. 1 grad mindre end brødteksten, mens trykkeriangivelsen er ca. 2 grader mindre. Titelbladet er gengivet som illustration 22.

✂ 472Overskrifterne til de forskellige artikler er sat med fed fraktur, ca. 1 grad større end brødteksten, og adskilt fra brødteksten med en tynd skillestreg. I overskriften »Hvorfor elsker 'Mennesket' fremfor Alle 'Digteren?' | og | Hvorfor er, gudeligt, just 'Digteren' den | Allerfarligste?« er 'og', som det eneste ord i ordinær og 1 grad mindre end brødteksten. Under overskriften »'Først Guds Rige.'« er genrebetegnelsen »Et Slags Novelle.« sat 1 grad mindre end brødteksten. Samtlige artikler med undtagelse af »'Først Guds Rige.'« indledes med en uncial, som er ca. 2 grader større end brødteksten. I artiklen »Hvad man saadan kalder en Christen« er mellemrubrikkerne »Første Billede.« og »Andet Billede.« spatieret, og i artiklen »Confirmationen og Vielsen; christeligt Comedie-|Spil eller det som værre er.« er mellemrubrikken »Vielsen.« sat med fed i samme størrelse som brødteksten. I artiklerne »'Først Guds Rige.' | Et Slags Novelle.«, »At 'Christenhed' er fra Slægt til Slægt et Sam-|fund af Ikke-Christne; og Formelen, hvorefter dette | foregaaer.« og »Confirmationen og Vielsen; christeligt Comedie-|Spil eller det som værre er.« markerer tre asterisker et større ophold i teksten ved nyt afsnit.

22. Titelblad til Øieblikket Nr. 7. Naturlig størrelse, beskåret

✂ En normalside har 32 linjer. Tekstkolumnen måler 88 × 160 mm. Brødteksten er sat i ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Artiklerne afsluttes med en enkelt finalestreg, den sidste artikel dog med en dobbelt.

✂ Der er i førstetrykket flere sætter- og trykfejl. Fx er kommaet efter »Samfund)« (SKS 13, 287,13) og punktummet efter »fortabt« (s. 309,21) lettere læderet. Det afsluttende citationstegn efter »Næringsvei« (s. 288,3) er udfaldet, og efter »christeligt« (s. 306,3) og »o.s.v« (s. 293,7) mangler henholdsvis komma og det afsluttende punktum. Aftryk af en mellemrumstype findes fx foran »anstrenget« (s. 291,5) og efter »sige« (s. 297,13). Et omvendt bogstav har sneget sig ind i ordet »Samfundet« (s. 309,2), hvor bogstavet 'n' er vendt på hovedet, og et mellemrum forekommer i ordene »ve dgaar« (s. 293,1) og »Religio nsspottere« (s. 301,21). På s. 302,27 har sætteren i stedet for »saa« læst »som«, og s. 281,22 findes »Sandhedvidne«, hvor kladden har »Sandheds-Vidne«.*Hvorvidt læsemåden »at stjæle« (s. 293,6) skyldes sætterens fejllæsning – kladden har »at det at stjæle« – kan ikke afgøres.