Uddrag fra Øieblikket Nr. 7

Agent Carstensen : 👤Georg Johan Bernhard Carstensen (1812-57), da. officer, bladudgiver, kongens forlystelsesråd; arrangerede friluftsfester i Rosenborg Have, skabte 📌Tivoli på glaciset uden for 📌Vesterport (1843) og et vintertivoli i 📌Casino i 📌Amaliegade (1847). 👤Chr. VIII gav ham i 1844 rangtitel af agent. Carstensen rejste 1848 til 📌Vestindien, i 1852 videre til 📌New York, hvorfra han først vendte tilbage til 📌København i den 29. april 1855. Ved hjemkomsten var der spændte forventninger til hans nye projekter. Han blev omtalt meget i dagspressen, især efter at han den 30. juni lagde sag an mod Tivoli, idet han mente at have en større sum penge til gode for årene, han havde været i udlandet. Det store projekt, han udkastede i efteråret 1855, var forlystelsesstedet Alhambra på 📌Frederiksberg, men det slog dog først dørene op i sensommeren 1857.

I trykt udgave: Bind 13 side 305 linje 12