Kierkegaard, Søren Uddrag fra Øieblikket Nr. 10

↩ Der staaer aldeles uforandret som i vor Herres 👤Jesu Christi Tid Livsstraf paa at forkynde hvad Christendom i Sandhed er, at den er, ►399hadende sig selv at elske Gud, hadende sig selv at hade alt Det, hvori et Menneske har sit Liv, alt Det, der for ham er Livet, Det, for hvis Skyld han, selvisk, vil have Gud til Hjælp for at faae det, eller for at trøstes over, at han ikke faaer ⓘ detdet] , < det, eller over Tabet af det – der staaer aldeles uforandret ►Livsstraf paa at forkynde ⓘ detdet] , ændret fra Det i ⓘ Charakteer. AtCharakteer. At] , < Charakteer; at forkynde det i Charakteer; thi hvis Forkynderen ikke er i Charakteer af hvad han siger, vel endog, hvad jo i vore Tider ansees for det langt Større, spiller den Objektive, ⓘ saa hans Liv udtrykker lige det Modsatte,saa hans Liv udtrykker lige det Modsatte,] , ændret i marginen fra som personligt holder sig udenfor saa faae vi Former af det Interessante, som 9 aldrig reise Forfølgelse; tvertimod, al Charakteerløshed behager denne Verden.