↩ Hvis 👤Martensen havde gjort det saaledes: saa sandt som jeg hedder 👤Søren Kierkegaard, ►det havde ikke fundet Naade for Biskop 👤Mynsters ⓘ Øine. Med sin fine Næse havde Biskop 👤Mynster strax lugtet: et Men2neske, der i den Forstand har Trang er ikke af mine Folk; og ⓘ mig som Kirke-Styrer er den Art Trang i inderste Hjerte imod; hvorvidt en saadan Trang kan føre et Menneske er umuligt at beregne. Saaledes var Biskop 👤Mynster, det kan Ingen bedre vide end jeg, som veed det deraf, at Biskop 👤Mynster ►vistnok anslog det som en stor Naade (hans Fjender vare tilbøilige til at forstaae det som Frygt) han viste mig, ved endog blot at ⓘ tolere[re] mig, end sige 312– noget ganske Overordentligt! – ►ved at holde en Klat af mig. Thi min hele Tilværelse var ham i høieste 394Grad imod, bøiedes aldeles ikke efter det eneste af ham faktisk om Mandagen anerkjendte christelige ⓘ ►Paradigma, den ⓘ fuldkommengjorte Christendoms Paradigma, at enhver Stræben for det Uendelige er maalbar for endelig Løn og Fordeel, hvad en herskelysten Mand ogsaa gjør rigtigst i at anerkjende som eneste Paradigma; thi hvad der bøies efter det, er saare let, kun alt for let at magte og ►kudske.