►1) i Χsti Syndefrihed. Χstus er stillet midt in Verden; men ogsaa hævet høit over Msk. Guds Søn. Det synes en Modsigelse, men er kun Tanken om ►Gud. Msk. udsagt om en bestemt Person. – Msk. 👤Jesus som det enkelte Subjekt og det Almene dog ►prædiceret om ham er en lignende 24v Modsigelse. Naar vi sige 👤Jesus Χst. saa sætte vi begge Dele i een Person. Det Almene Χstus har naaet sin Personlighed i 👤Jesus. – Uden Synd. Det er i Guddommelighed nødv: indeholdt som Hellighed; som Msk. er det ikke givet efter Natur. Men i Foreningen i Gud-Msk. er Syndefrihed nødv: sat, og det der kan holde sig uden Synd og som har været uden Synd, maa ogsaa i sit Princip være sat saaledes. Derfor ►læres, at Χstus er født af den H: Aand. Syndens Princip er fjernet fra Χsti Fødsel, saaledes er den rene Mskhed atter fremstillet. – Men med denne Syndefrihed kan den fri Udvikling bestaae. Den Mening maa fjernes, at det blot var en Natur-Nødv:, og Muligheden af at synde bør ikke udelukkes. Er Nødv: alene Grund uden Frihed er han sat under Msk.; udelukkes endog Muligheden af at synde, da er han hævet over Msk. altfor høit. Den høieste Frihed kan ikke være et Værk af en Naturproces, paa den anden Side, da ►Retningen paa sig og den egen Villie er givet, saa fremt 25r den rene Msklighed skal fastholdes, ►saa maa denne i ethvert Moment være bøiet over i den gudd. Villie.