Kierkegaard, Søren Uddrag fra Notesbog 9

Eenhed.abstrakt erkjendes den i Skjulthed. Msk er ein Geist og Gud er der Geist. Msk er den i Endliche Unendliche, Gud den i Uendliche Unendliche. Msk. er indflættet i die Erscheinung; den uendelige Aand er Negation af al Endelighed, forsaavidt er vi blot ved Forskjellen. Hverken den gudd. ell. den msklige Aand er uden en Beziehen. Sandheden af deres Forskjellighed er den enes Skjulthed i den anden. Som den skjulte Aand er den an sich; den msk. Aand som behaftet med Individualitæt er det Usande deri, men dog som Skriften siger et Tempel, hvori Gud boer, ved Daaben anerkjendes han som saadan. Har den msk. og gudd. saaledes et indre Forhold saa er det mere end den ligegyldige Forskjellighed; men det er endnu umidd:, an sich, Mulighed, det er et forborgent Forhold. Colos. 3, 3. – Men Muligheden er der af et nærmere Forhold; Msk. er endnu ikke kommen til sig, hvorledes skulde han være kommen til Gud.