◄ Pelagianisme : jf. »c) Der Pelagianismus«, System der christlichen Dogmatik, s. 145f. – Pelagianisme: teologisk lære, der skyldes 👤Pelagius, som var af britisk herkomst og virkede o. 400 som asketisk vækkelsesprædikant i 📌Rom, hvorfra han o. 410 drog til 📌Afrika, men snart derefter til 📌Palæstina, hvor han i 418 forsvandt ud af historien. Her sigtes der til, at pelagianismen »durch seine Vorstellung von der Schöpfung die Welt rein ablöset von Gott, so daß sein Beistand, sein auxilium [lat. 'bistand', 'medvirken'] und seine gratia [lat. 'nåde'] ein ihr selbst und ihrer Selbständigkeit absolut Aeußerliches ist«, s. 145f.
I trykt udgave: Bind 19 side 250 linje 23