Kierkegaard, Søren Notesbog 8 : 1841

IIIA179ⓘ , ▶ EPI-IIJeg er saa glad ved at have ►hørt 👤Schellings 2den Time – ubeskrivelig. Saa har jeg da længe nok sukket og Tankerne sukket i mig; da han nævnede det Ord: ►»Virkelighed« om Philosophiens Forhold til Virkelighed, ►da sprang Tankens Foster i mig af Glæde som i 👤Elisabeth. Jeg erindrer næsten hvert Ord, han fra det Øieblik sagde. Her maaskee kan der komme Klarhed. Dette ene Ord, det erindrede mig om alle mine philosophiske Lidelser og Qvaler. – – Og for at hun ogsaa skal blande sig i min Glæde: Hvor vendte jeg ikke gjerne tilbage til hende; hvor gjerne vilde jeg ikke besnakke mig selv, at det var det Rigtige. Ak, dersom jeg kunde det! – Nu har jeg sat alt mit Haab til 👤Schelling, – men dersom jeg dog vidste, at jeg kunde gjøre hende lykkelig; jeg reiste endnu i Aften. Det er dog tungt at have gjort et Menneske ep298 ulykkeligt, og tungt, at det: at have gjort hende ulykkelig, næsten er det eneste Haab jeg har om at gjøre hende lykkelig.