Kierkegaard, Søren Notesbog 8 : 1841

Not8:3

∿∿∿∿∿∿∿∿∿

Nu hvi gnider Du saa voldsomt,

See jeg lystrer jo Dit Vink

Naar Du bruger mig [og] kalder

Kommer jeg som Lynets Blink.


Ikke jeg alene, min 👤R. men hver anden Ringens Aand, dog vel at mærke ved Ringens forskjellige Aander, forstaar jeg alle de forskjellige villige Tjenere, der ere i mig for at lystre Dit Vink, en Tjener for hvert Dit Ønske og om muligt ti for hvert; men alle disse samle sig i mig i een Ringens Aand, der ikke som hiin, der fremtraadte for 👤Alladin, ved en udv: og tilfældig Forbindelse er knyttet i Dig; men med en Sjæls hele Længsel, thi bragte jeg Dig ikke selv den Ring, jeg lystrer.

I en anden Forstand ere vi atter begge Ringens Aand forenede. –)