224IIIA1472251r *.... ►Du siger, »hvad jeg har tabt ell. rettere berøvet mig selv«, hvad jeg har tabt, ak hvor skulde Du vide ell. forstaae det. Naar der er Tale herom, gjør Du bedst i at tie – og hvor skulde Nogen vide det bedre end jeg som havde gjort hele min uhyre reflekterede Sjæl til en saa smagfuld Indfatning som mulig for hendes rene dybe – mine mørke Tanker – mine tungsindige Drømme, mine glimrende Forhaabninger – og over Alt dette, min hele Ustadighed kort alt det Glimrende ved Siden af hendes Dybde – og naar jeg da svimlede ved at skue ned i hendes uendelige Hengivenhed; thi Intet er dog saa uendeligt som Kjærlighed – ell. naar hendes Følelser ikke saaledes sænkede sig ned i Dybet – men de i Kjærlighedens lette Spil dandsede hen derover – – –
hvad jeg har tabt, det Eneste, jeg elskede, hvad ►jeg har tabt [a] , i Mskers Øine mit ridderlige Ord, hvad jeg har tabt, det jeg altid har og altid skal, ogsaa uden at frygte dette Stød, sætte min Ære, min Glæde, min Stolthed i – at være trofast. ...... Dog min Sjæl er saa urolig som mit Legeme i det Øieblik jeg skriver dette – ►i en Kahyt rystet af et Damskibs Dobbeltbevægelser.