I det som 👤Werder hidtil har gjennemgaaet er der to Punkter som jeg troer maa have Betydning for enhver dogmatisk Undersøgelse. Det ene er ►Overgangen fra »Werden« til »Daseyn«, det andet ►fra Foranderlighed til Uforanderlighed, Endelighed til Uendelighed. ►En[t]stehen (Nichts i Seyn) og Vergehen (Seyn i Nichts) er i hinanden dette ⓘ udtrykt som Ro som Produkt er altsaa ikke werden, men was geworden ist ɔ: Daseyn. Dette lyder smukt nok, men indeholder dog et reent Spil med Tidens Begreb som endnu ikke er givet og som ⓘ jeg overhovedet ikke kan gives i Logiken. – ►Etwas og Anderes er ikke blot i hinanden, men Etwas er kun forsaavidt det er Anderes, og Anderes kun forsaavidt det er Etwas, de forme hinanden,. Bevægelsen fordobler sig. Paa ⓘ den ene Side Etwas. Som an sich er det Etwas, som Væren for Andet er det Anderes – Anderes er an sich Anderes som væren for Andet er det Etwas. Men hvorved er altsaa Etwas – ved Anderes – og altsaa er Etwas ikke blot Anderes men nur Anderes og dette udtrykkes ved Andersseyn. ►men dette udtrykt som ⓘ Eenhed er Forandring. – Endelighed er hvad am Ende ist. det Endelige er altsaa was ⓘ gewesen ist. ►Men Uendelighed? det er Endeligheden der ikke er sig selv (U-Endelighed – begge Dele) altsaa er Uendelighed: was nicht gewesen ist. Forsaavidt nu dette skal være Udtryk for Endelighedens Betydning saa er denne jo aabenbart slet ikke skeet sin Ret. –