Kierkegaard, Søren Notesbog 6 : 1840

Not6:22

──────────

Overalt hvor jeg kommer til Kjøbstæderne er altid det første, jeg møder, en Mand, der slaaer paa Tromme og med høi Røst forkynder en eller anden vigtig Begivenhed, f. Ex. i 📌Aarhuus: at man paa Grund af det stærke Regnveir skal feie Gaderne. Hvor dog alle Ting er vigtige i disse Smaakjøbstæder. I 📌Holstebro var der Skiveskydning, som allerede havde varet i een Dag. Jeg vil ønske de ærede Indvaanere i 📌Holstebro til Lykke med, at denne sjeldne Fornøielse maa vare i det mindste 8 Dage. Fuglen syntes ogsaa at være meget seiglivet; thi uagtet Vingen var skudt ned (idetmindste var Gevinsten tildeelt den Lykkelige), sad den der dog endnu. Byfogden var i egen høie Person tilstede og anstillede ved Hjælp af en Kikkert mikroskopiske Iagttagelser. Det Eneste, der manglede, var at Byen skulde have haft en officiel Avis, hvori Resultaterne bleve bekjendtgjorte. 👤Anders morer sig fortræffelig, saa vel over Borgerparaden i 📌Aarhuus som over Skydeselskabet i 📌Holstebro, da det med fuld Musik vandrede ud paa Plainen. – I 📌Viborg kom Kongen en Nat for sildig, hvisaarsag samtlige Indvaanere ikke kom i Seng, men sad oppe som de kloge Brudejomfruer. Dronningen kom Kl. 2½ om Natten, og derpaa begyndte Illuminationen. I enhver af de Kjøbstæder, hvor jeg hidtil har været efter Kongen, paastaae Indvaanerne at vide fra en meget sikker Haand, at han intetsteds har været saa fornøiet som hos dem.

I 📌Holstebro, Hosekræmmernes 📌Jerusalem, var Fader naturligviis erindret. Jeg traf den gamle 👤Fell, der har været i Compagni med 👤Troels Lund.

Da vi kom forbi📌Idum Kirke, paastod Postillonen, at Præsten heed 👤Giedde, hvorpaa jeg sprang af for at hilse paa ham. Modtagelsen var temmelig kold, og uagtet jeg ikke kjendte hans Familie, havde jeg dog langtfra ikke forestillet mig den saaledes. Det viste sig da og, at det var en Misforstaaelse, eftersom Præsten heed 👤Gjeding.