Uddrag fra Notesbog 6

i 3 Dage ... stakkels Faster : 👤Else Pedersdatter Kierkegaard (1768-1844), søster til SKs fader ( 200,22), overtog efter broderen 👤Anders Pedersen Kierkegaards død i april 1802 »Kirkegaard«, giftede sig i okt. samme år med 👤Thomas Nielsen, der efter hendes død blev boende på fæstegården til sin død i 1846. Ved folketællingen 1. feb. 1840 angives gården, matrikel nr. 12 i 📌Sædding sogn, at være beboet af ægteparret samt to ugifte tjenestefolk, nemlig den 19-årige 👤Jens Jensen og den 41-årige 👤Maren Kirstine Jørgensdatter. SK opholdt sig formentlig på »Kirkegaard« fra lørdag 1. aug. til mandag 3. aug. el. tirsdag 4. aug. 1840.

I trykt udgave: Bind 19 side 202 linje 1