IIC50 170 ►📖 Zeitschrift📖 für Philosophie und spekulative Theologie.
v.Dr. 👤J.H. Fichte.
Ersten Bandes erstes Heft.
►👤Weize søger i sin Afhandling: »📖 die drei Grundfragen [a] der gegenwärtigen Philosophie«, stilet mod die Philosophie unserer Zeit. Zur Apologie und Erlaüterung des Hegelschen Systemes v. Dr. 👤Julius Schaller. 📌Leipzig 1837.8.«, at bringe det første Spørgsmaal om Methoden d. v. s: den absolute Methode til Evidents. Dette Spørgsmaal og dets Løsning som et væsenttlig og ►👤H. alene tilskriveligt Resultat af ►👤Kants Idee til en Fornuft Kritik og 👤Schellings umidd. Anskuelse. – 👤Heg[e]l springer dog ►et Standpunkt over, hvorfor ►det bliver nødvendigt endnu engang at vende tilbage til 👤Kants ærlige Vei. ►Hans Phænomenologie skulde egl. repræ61sentere denne Erkjendelsens Kritik, men det kan den ikke, deels vises det ogsaa ved 👤H. tause Erkjendelse deraf, fordi han udelukkede den i 📖 Encyclopedien ell. idetmindste kun benyttede dens adsplittede Dele paa forskjellige Stæder – [b] ►deels fordi den paa en Maade fuldender hele Systemet, idet dens enkelte Evoloutioner ikke ere den igjenem sin egen Dialektik til Erkjendelsens Begrebet henførte almdllige [c] Erkjendelse, hvorved Overgangen er funderet fra den almdl. Erkjenden til den egl. speculative, men tillige indeholder det for Bevidstheden endnu ikke fremtraadte; men dog an sich tilstædeværende Objekt, og saaledes de enkelte Bevægelser tillige er dettes Bestemmetheder. ►Den Philosophie, der som 👤Hegel antager den absolute Identitæt af Tænken og Væren maa nødvendigviis begynde med Logiken, med »Væren« som den første umidd. Identitæt af begge ⓘ som den enkelte med sin Gjenstand umidd. identiske Tanke. ►Dernæst udvikles, hvorledes det staaer sig med den Fordring om ⓘ Methodens absolute Nødvendighed for Indholdet. 👤W. fordrer kun en relativ Nødvendighed.
✂ [a] Om Betydningen af Methode. ►Om Forholdet mell. Logik og Natur-Videnskab.
✂ [b] ►»den speculative Logik« efter 👤Weize.
✂ [c] IIC51►»Methodiken beroer væsentligt paa den Bevidsthed, at Methoden som saadan har sit Sæde i Subjektet, at den følgelig ogsaa maa vorde retfærdiggjort for Subjektet, ⓘ maa opstaae i Subjektet paa en lovmæssig Selv-Udviklings Vei«. 👤Weize.
d. 18 Dec: