Kierkegaard, Søren Notesbog 4 : 1837

Not4:3


📖 Forelæsninger over Indledning til

📖 speculativ Dogmatik

af

👤Marthensen.

Vinter Semestret. 37 & 38.


1ste Foredrag.

d. 15 Nov.

En tidligere Tid (Middelalderen) fordrede at Theologen qua Theolog skulde være Philosoph; Philosophen qua Philosoph Theolog. Senere adskilte. Nu igjen forenede. – spec.D. er christelig Metaphysik – den egl. centrale Viden, Skuen af Guds Dybder – de andre theologiske Standpunkter ere peripheriske. – den er Theologie par excellence. den er Eenhed af Speculation og Tradition – den er Troens høieste Bevidsthed – den er Theologiens levende Begreb. –

Er den mulig? Dette vises foreløbigt negativt de andre Standpunkter tilfredsstille ikke:

a) det bibelsk-kirkelige. (Protestanter og Katholiker) ende i en Cirkel. Man skal troe Kirken ell. Skriften for Inspirationens Skyld; og Inspirationen skal man tro for Skriften ell. Kirkens Skyld. – tilsidst provoceres til testimonium sp. sancti; men dette Beviis bliver reent personligt og det Positive i dette Standpunkt ender i reent Subjektivitæt.

b.) Troes-Standpunktet. (det bliver sig strax denne Vanskelighed bevidst istedetfor det foregaaende gaaer ud fra det Positive stoler trygt derpaa indtil det reduceres til Subjectivitæt.) lider af samme Feil

c) den vulgaire Rationalisme. nægter al objektiv Viden. Kritik der reinen Vernunft.

Indvendinger mod speculativ D. gjøres fra disse tre Standpunkter:

a) Χstd. er positiv historisk. mangler Aanden.

b.) Χstd. er Troes og Hjertets og Livets Sag

c.) den msklige Viden er reen subjektiv.

mangler: Fader og Søn

(👤Marheinecke).