Kierkegaard, Søren Notesbog 4 : 1837

Not4:26


14.de Forelæsning.

Vi have »Jeget« og »Objektet«, og Jeget ikke modificeret; men saa som det er det individuelle Jeg som saadant. –

Det har viist sig, at begge vare udelukkede hinanden og denne Erfaring har Bevidstheden ikke glemt; men naar de udelukke hinanden, er Sandheden ikke i Foreningen, men i Adskillelsen. Dette er nu en Modsigelse, thi Sætningerne Jegerne ere forbundne med Objektet og Jegerne og Objektet ere ikke forbundne ere hinanden contradictorisk modsatte – Skulle de forenes, maa det altsaa skee derved at de to Sætninger indskrænke hinanden i – Omfang. – Nogle Jeger ere forenede med Objektet, andre ere adskilte derfra.

De første ere aabenbart kun delagtige i Sandheden. Disse Alle ere i Sandheden; thi [de] der ikke ere det høre til de andre – de ere aldeles i Sandheden; thi »Jegets« Forening med Sandheden galdt ikke om en enkelt Deel af »Jeget«; men om »Jeget« som saadant. – Men ere de ganske i Sandheden ere de det i deres Umiddelbarhed – Jeget i dets Umiddelbarhed kalde vi Følelse. – denne Følelse vil være tilfælleds for alle disse Enkelte – det Standpunkt, hvor Sandheden bliver opfattet som udelukkende Besiddelse for nogle Enkeltes fælleds Følelse kalde vi mystisk Separatisme. (religieus Sværmerie.) –

Kjendetegn:

a) Nogle ere i Sandheden, Andre ikke

b.) de Enkelte ere1 ganske i Sandheden

c) den fælles Følelse er Kriterium paa Sandheden. –

Idet jeg føler Noget er det sammensmeltet med mig og er saa vist som jeg er; men det er ikke ved Grunde eller Sligt bleven min Eiendom; men ganske umidd.

1 det Eftertryk der derfor lægges paa Partikulariteter og Tilfældigheder. –