Kierkegaard, Søren Notesbog 4 : 1837

Not4:22


10de Forelæsning.

Religieus NihilismeModstykke til Dogmatisme. Ved D. var Sandheden kun paa Objektets Side – ved N. indeholder Objektet som Objekt slet ingen Sandhed. – Ved D. kom det slet ikke an paa om det stemmede overeens med Jeget; men kun paa at det var givet, positivt. – ved N. derimod er dette uvæsentlig kun derpaa kommer det an, at »Jeget« stemmer overeens med sig selv. – Ved D. kunde det være, at den positive Lære ogsaa havde den Bestemmethed at stemme overeens med Jeget; men da maatte det ikke troes af den Grund – Her kan Indholdet fE være et positivt Factum; men dette er ingen Grund til at holde det for sandt. – Ved D. var det det Væsentlige, at Sandheden var sat ved en Auctoritæt – ved N. er det det Væsentlige, at Jeget er fuldkomment uafhængigt af enhver Auctoritæt. – Den krasseste Skikkelse af religieus Ironie viste sig, da næsten et heelt Folk indtog dette Standpunkt og dekreterede, at der var en Gud, hvor altsaa Troens Indhold blev gjort til Eet af Troen selv decreteret. –