IIC48 adp. 218.
Her møder en Vanskelighed ved Fremstillingen af ►Supranaturalismen; thi det er vistnok en Sandhed at har ►👤K. viist, at ⓘ der ikke gives nogen theoretisk Viden, saa vil det jo aabenbart sige, at den hele Sphære i den an sich er lukket for den msklige Bevidsthed, og altsaa kommer den hell. ikke ind i Msk. gjenem Bevidstheden, og jeg vil derfor gjerne indrømme ►👤Göschel, at Ikke-Viden consequent ender i Ikke-Troen. – men derfor mener ogsaa Supranaturalisten, at der maa foregaae en total Forandring med Bevidstheden, der maa begynde en Udvikling aldeles forfra og ligesaa evig i Ideen som den første. Det er derfor vistnok en Feil af ►S. at knytte sin Troe til 👤K. Ikke Viden; thi af 👤K. Ikke-Viden maa der som sagt komme Ikke-Troe, og den S. Troe er netop en ny Bevidsthed. Feilen viser sig derfor tydeligere i Rationalismen, der netop bliver indenfor den samme Bevidstheds Grændser, uden dog at opdage, at naar indrømmes Ikke-Viden i den K. Betydning, den aldrig kan faae Troe i sin Forstand indenfor den samme Bevidsthed, og at det eneste Middel til paa den Maade at komme til Tro er en dybere Undersøgelse af Bevidsthedens Væsen. –
d. 4 Dec.