Kierkegaard, Søren Uddrag fra Notesbog 4

Men her var 👤K. i Grunden ikke idealistisk nok; thi det er netop Betydningen af cogito ergo sum, at Tænkningen er det ene Reale, og Tænkning og Væren ere identiske. Men Sjælen kom til at staae som et Objekt, og saaledes blev det naturligviis umuligt at opfatte, idet man jo paa en Maade vilde opfatte Sjælen udenfor Sjælen, og herved komme vi igjen ind paa Sandhedens subjektive Betydning. Ellers siger man vel jeg kan tænke det; men derfor er det ikke; men det gjelder kun i de underordnede Sphærer, men i Ideerne er det ikke saa, naar jeg tænker Friheden og i samme Grad og med samme Energie som jeg tænker den er jeg ogsaa fri.