Notesbog 2

1. Manuskriptbeskrivelse

✂ Notesbog 2 er et kladdehæfte i kvartformat. Den har oprindelig bestået af 10 blade eller 20 sider.* I B-fort. 453 er der kun registreret 18 sider svarende til 9 blade; dette skyldes, at 👤Barfod ikke tæller det ubeskrevne bl. [1] med, da pagineringen først begynder på bl. [2]. Enkelte manuskriptblade er helt eller delvis gået tabt. I ét tilfælde er den manglende tekst indirekte overleveret i 👤H.P. Barfods udgave Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP).*EP I-II, s. 37. Den pågældende optegnelse, Not2:3, har if. B-fort. stået i notesbogen på s. 5; dette fremgår indirekte, idet 👤Barfod til s. 1-5 oplyser: »[Uddrag af Anvisning paa Litteratur om:] Faust« og i fortsættelse heraf: »(Et enkelt Stykke dateret 16/3 1835.)«, dvs. Not2:3, hvorimod den følgende optegnelse, »Herder, Zerstreute Blätter«, angives at have befundet sig på s. 6. I to tilfælde er kun optegnelsernes indledende ord registreret i Barfods fortegnelse over SKs efterladte papirer (B-fort.).*Not2:4 og 5. Optegnelserne har if. B-fort. stået på hhv. s. 6 og 7. Notesbogen findes i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

Not2

1

Manuskriptet består af et hæftet papbind med overtrækspapir i brunt bakkemarmor.
8 blade i 4o,* Udgangspunktet er formatbetegnelsen helark (ca. 440 x 560 mm), som ved fortsat halvering giver formaterne folio(ark), kvart(blad) og oktav(blad). Irregulære, fx afrevne enheder betegnes som lapper. hvoraf bl. [6] nu er løst.
Bl. [1] er upagineret. Herefter med blyant pagineret 1-19 på hver anden side (højresiderne). Pagineringen begynder på bl. [2]. Også bagpermens inderside er pagineret (s. 19). S. 5-[8] mangler.
Papir: svært, ribbet; vandmærke: en lilje samt bogstaverne C & I 111 Honig. Mål: 192 x 235 mm.* Der måles så vidt muligt bredde (øverste kant) x højde (venstre kant). Hvis det ved en lap eller et løst blad ikke kan afgøres, hvad der er bredde og højde, angives målet for den korte led først, uanset tekstens placering. Kan et mål ikke fastslås, fx pga. afrivning, markeres det med spørgsmålstegn, fx 202 x ? mm. Hæftesnor af naturfarvet sejlgarn. På s. 17-[18] er yderspalten afrevet.* På en i notesbogen indlagt løs lap (trykt som Pap. I C 61) har Barfod afskrevet følgende: »Det er ogsaa mærkeligt, at Tydskland har sin Faust, Italien og Spanien sin D. Juan, Jøderne (??) den evige Jøde, Danmark og Nord-Tydskland Ugelspegel etc. / d. 1. Octbr. 35.« Udgiverne af Pap. opfatter tøvende denne lap som en oprindelig marginaloptegnelse til s. [18]. Da imidlertid SK har pagineret s. 17 i inderspalten, må han selv have afrevet den nu forsvundne marginalspalte på s. 17-[18] og kan altså ikke – hvad enten 👤Barfods afskrift gengiver en marginaloptegnelse fra s. 17-[18] eller ej – have ønsket, at denne tekst indgik i notesbogen. Endvidere bemærkes, at ingen marginaloptegnelse nævnes i B-fort., hvor det om indholdet af s. 15-[18] blot meddeles: »[Om Faust endvidere S. 15, 16, 17, 18, dateret 1835.]«.
Bladene er foldet på langs; inderspalten rummer tekst, yderspalten få tilføjelser. Den første optegnelse, Not2:1, er skrevet øverst på forpermens inderside hen over hele siden. På s. [2] findes i yderspalten spor (to oblater) efter indklæbning af en nu forsvundet lap. På s. 3 er i yderspalten indklæbet en lap med Not2:2.b. På s. [16] findes tre optegnelser, hvoraf de to første, Not2:7 og 8, er skrevet hen over hele siden, den tredje, Not2:9, på en indklæbet lap midt på siden (se illustration 3

3. Notesbog 2, s. [16] med indklæbet lap

).
Bl. [1] og s. 9-[14] er ubeskrevet. S. [8] har været ubeskrevet if. B-fort.
Slutningen af Not2:2.b samt Not2:2.c og d er skrevet med rødt blæk. Desuden en del understregninger med rødt blæk, især i overskrifter.
Håndskriften er overvejende omhyggelig og let læselig, på s. 15-[16] lidt større, men sirlig.
Få korrektioner.

1

(B-fort. 453; KA, C pk. 2 læg 2; Pap. I og XII C 51-60 + 62-66)

1122. Datering og kronologi

✂ Notesbog 2 indeholder 14 optegnelser, af hvilke de 6 er dateret. Den første daterede optegnelse, Not2:3, er fra 16. marts 1835. Hvornår de første to optegnelser er indført, kan ikke vides med sikkerhed; men det forekommer sandsynligt, at det må være sket umiddelbart forinden i første halvdel af marts. I øvrigt noterer man sig en række spring i optegnelsernes kronologi: Not2:7 er skrevet i dec. 1835, Not2:9 i sept. 1835, Not2:10 er fra 13. okt. 1835, og endelig er Not2:13 og 14 fra den 28. marts 1835. For de sidste to optegnelsers vedkommende kan det forklares ved, at de må være SKs afskrifter af allerede foreliggende optegnelser, måske på løse lapper. Not2:9 befinder sig derimod på en indklæbet lap, hvilket er grunden til, at den er nogle måneder ældre end Not2:7 og den dermed nok samtidige Not2:8. At Not2:10 kan være ældre end Not2:7, er der intet usædvanligt ved; ofte ses det nemlig, at SK med blanke sider gør plads til senere optegnelser, hvor han ønsker at udvikle noget. Notesbogen er altså sandsynligvis påbegyndt i marts 1835 og efter alt at dømme afsluttet i december samme år.

3. Indhold

✂ Notesbog 2 afspejler SKs voksende optagethed af de tre skikkelser 👤Faust, 👤Don Juan og 👤den evige jøde. Disse studier antager siden et grundigere og mere systematisk omfang i journalen BB, hvor først og fremmest 👤Goethes Faust påkalder sig hans interesse.* Se tekstredegørelsen til journalen BB, SKS K17, 136-141. Goetheinteressen dominerer også notesbog 3, jf. tekstredegørelsen hertil, s. 145.

✂ Notesbogens længste optegnelse, Not2:2, er et excerpt af 👤Chr. Ludwig Stieglitz' afhandling »Die Sage vom Doctor Faust«, trykt i Historisches Taschenbuch, udg. af 👤Friedrich von Raumer, 📌Leipzig 1834, s. 125-210. Efter en redegørelse for Faustsagnets og Faustlitteraturens historiske udvikling udmunder afhandlingen i en fyldig bibliografi over litteratur vedrørende 👤Faust (s. 183ff.). Indledningsvis excerperer SK spredt og stikordsagtigt fra afhandlingens første del og afskriver dernæst en mindre del af bibliografien, idet han anfører følgende: »Af Litteraturen vil jeg kun bemærke mig 113 Noget. Den findes særdeles fuldstændig hos v. Raumer.« Stieglitz' bibliografi rummer i alt 107 numre, og samtlige disse har SK fundet det nødvendigt at afskrive i efteråret 1836 i journalen BB. Sammenholder man de to afskrifter i hhv. Not2:2 og BB:12, er den afgørende forskel kvantiteten: i Not2:2 anføres foruden nogle enkelte titler kun de sidste tre afsnit af bibliografien (s. 203-206): »Schriften über Göthes Faust«, »Erzählungen« og »Opern«, de to sidste dog i omvendt rækkefølge i forhold til Stieglitz, hvor BB:12 bringer dem i kildens orden. Hertil kommer – hvad det er vigtigt at notere sig – at hvor de pågældende titler hos Stieglitz og i BB:12 er nummereret 40-63, nummereres i Not2:2 udelukkende titlerne i kategorien »Schriften über Göthes Faust«, og det forfra 1-9. Desuden ses enkelte ortografiske forskelle. Man kan af afvigelserne slutte, at SK i BB:12 ikke kan have afskrevet disse dele af bibliografien efter sin egen tidligere afskrift i Not2:2, men må have været to gange i kilden, altså Stieglitz' afhandling i Historisches Taschenbuch.

✂ Derimod er der rimelig grund til at formode, at BB:16 er en afskrift af SKs egen tidligere liste over litteratur til den evige jøde i Not2:12. Oplysningerne om disputatser har SK oprindelig hentet fra 👤Rasmus Nyerup Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder, 📌Kbh. 1816. De to optegnelser er omtrent identiske, med undtagelse af tilføjelsen i Not2:12 af parentesen »(👤Ahasverus. Skomager. Cartophilus. Dørvogter.)« samt i BB:16 af titlen Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog, udg. af 👤B.S. Ingemann, Kbh. 1833, som SK først anskaffede i feb. 1836.* Jf. boghandlerregning fra C.A. Reitzel, dateret 9. feb. 1836 (KA, D pk. 8 læg 1). Ktl. 1571. Et andet sammenfald skal nævnes, nemlig Not2:10, dateret 13. okt. 1835, hvor SK henviser til Ein Volksbüchlein, udg. af 👤Ludwig Aurbacher, 2. udg., 📌München 1835, og nedenunder anfører: »(Studenterforeningen eier den.)«; henvisningen bringes også i BB:16, men dog med den biomstændighed, at SK på dette senere tidspunkt selv har anskaffet bogen.* Jf. boghandlerregning fra C.A. Reitzel, dateret 3. feb. 1836 (KA, D pk. 8 læg 1). Ktl. 1460. Også i Not2:11 henvises der til pågældende værk.

✂ Not2:3 er en pudsig refleksion over Mephistopheles' forvandling til hund med afsæt i en bemærkning af 👤Stieglitz om »(...) was von Andern, die geheime Künste trieben, auf ihn [Faust] übergetragen wurde. Wir erwähnen nur des Hundes, der als treuer Begleiter Faust's erscheint, und in dem, wie die Sage ihn wichtig macht, ein böser Geist verborgen gewe114sen.« (s. 133). I øvrigt har Stieglitz og dennes litteraturhenvisninger utvivlsomt været til stor nytte for SK; her finder han flere værker, som han senere uddyber kendskabet til. Det gælder fx 👤K.E. Schubarth Ueber Goethe's Faust, 📌Berlin 1830, ktl. U 96, jf. især det store excerpt i BB:7, og 👤Johannes Falk Goethe aus näherm persönlichen Umgange dargestellt, 📌Leipzig 1832, jf. Not3:6 og 8. Henvisningen til 👤Lessings Faust-fragment i marginaloptegnelsen Not2:2.b stammer også fra Stieglitz' bibliografi, om end ikke den del, der er afskrevet i notesbog 2, men som titel nr. 5 i sektionen »Dichterische Behandlungen«;* Sml. BB:12, SKS 17, 99,13-19. det er hertil, SK senere henviser i BB:8 fra sept. 1836.* Jf. SKS 17, 90: »Af en tidligere Excerpt udentvivl fra 35, vil jeg blot erindre mig om Lessings Bearbeidelse af Faust (...).«

✂ I Not2:7, hvor SK direkte sammenstiller 👤Faust, 👤Don Juan og 👤den evige jøde, anes konturerne af et projekt, uden at man dog med sikkerhed kan fastslå, at SK har gjort sig klart, hvad det nærmere skal bestå i.* Om SKs såkaldte »Forehavende«, jf. Not3:16, eller »Studium«, jf. BB:51, se tekstredegørelsen til notesbog 3, s. 145f., samt tekstredegørelsen til BB, SKS K17, 139, note 1, og 140f. Optegnelsen lyder (jf. illustration 3):

Interessant bliver det ogsaa, at Faust (som jeg dog maaskee rigtigere gjør til det tredie Standpunct som det mere middelb:) optager i sig baade D: Juan og den evige Jøde (Fortvivlelse). –

Det maa hell. ikke glemmes, at D. Juan maa opfattes lyrisk (derfor med Musik); den evige Jøde episk. og Faust dramatisk. –

Dec. 35.

✂ I den følgende optegnelse, Not2:8, henvises der til 👤Heibergs kategorisering af Faust som et »umiddelbart drama« i Kjøbenhavns flyvende Post 1828; men SK undlader dog på dette sted at udvikle sine indvendinger mod opfattelsen.* Sml. BB:23 og ►kommentaren hertil i SKS K17, 222. Problemet berøres også på to løse lapper med fortløbende tekst, dateret 8. sept. 1836, trykt som Pap. I C 102. For SK er det umiddelbare stadium 👤Don Juan, hvad han imidlertid ikke belyser nærmere i notesbog 2, derimod i journalen BB i optegnelse BB:24 fra jan. 1837, »Noget om Pagen i Figaro; Papageno i 115 Tryllefløiten og Don Juan«, som er en forstudie til »De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske« i Enten – Eller.* Jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller, SKS K2-3, 39. Her fastslås det bl.a., at »alle tre Stadier [Cherubino, Papageno, Don Juan] ere naturligviis som umidd. reent musicalske, og ethvert Forsøg paa en anden Fremstilling lægger let for megen Bevidsthed ind i dem«, og i forlængelse heraf læser man anmærkningen: »Begynder ikke i Faust det mere midd: Kjærligheds-Liv, forsaavidt han reproducerer D. Juan.«*SKS 17, 117. Den samme tanke ses i Not2:7, hvor det hedder, at Faust som det reflekterende stadium optager Don Juan og 👤den evige jøde i sig. Allerede her identificeres den evige jøde med fortvivlelse. Det samme gælder citatet fra 👤Hoffmanns Meister Floh, Not2:9, hvor en fuldkommen iagttagelsesevne er fortvivlelsens årsag.* If. 👤Gregor Malantschuk er der næppe grund til at betvivle, at SK her har sig selv i tankerne; se Dialektik og Eksistens hos Søren Kierkegaard, 📌Kbh. 1968, s. 32f.

✂ I Not2:14 spørges: »Man hører saa ofte Folk tale om, at Een er en Don Juan, ell. Faust; men ikke let, at han er den evige Jøde. Skulde dog der ikke findes Individer af den Art, som netop have optaget for meget af den evige Jødes Væsen i sig?« Spørgsmålet besvares ikke umiddelbart; men personifikation af 👤Faust og 👤Don Juan kommer SK ind på året efter i optegnelsen FF:19, der indledes: »Hvad vil det sige og hvorvidt er det sandt, at hver Tidsalder har sin Faust etc – Nei i Verdens-Udviklingen er der kun een Faust, kun een D. Juan, men for det enkelte Individ ligesom for den enkelte Nation i Verdens-Udviklingen er naturligviis en for hver (...).«*SKS 18, 78. Se også BB:49, dateret 19. marts 1837, hvor SK udvikler, hvorvidt 👤Faust er repræsentativ i forhold til tidsalderen, og hvorledes menneskets fortvivlelse skyldes »Alts Relativitet« (SKS 17, 140).

✂ Som det er fremgået, er der en ganske tæt sammenhæng mellem notesbog 2 fra 1835 og journalen BB fra 1836-37, hvor de samme temaer bliver genstand for undersøgelse. Hvad der i første omgang er løsere skitseret, får fastere form i journalen, hvor SK er nået til en betydeligere grad af klarhed over formålet med sine æstetiske studier. Endelig skal mindes om, at notesbog 2 også bør ses i sammenhæng med notesbog 3, hvor Faustinteressen udmønter sig i grundige Goethestudier.* Herom nærmere nedenfor i tekstredegørelsen til notesbog 3, s. 145.