d. 24 Jan.. 31.
Pantheismen er Impotens og har ⓘ sit Væsen mere i Ikke-Viden end i Viden, Panth. er negativ, Monoth. positiv. ►👤Jacobi har bestandig videnskabeligt givet Panth. Ret, det eneste Vdskb. siger han er Spinozisme, hvorved Gud o:s:v: ikke kan fattes af Fornuften. Theismen er egl. i vor Tid en forbedret Udgave af ►Deismen, og det er altid mistænkeligt, at det især er den, der har paataget sig at kjæmpe ⓘ mod Pantheismen. Theisme er kun Modsætning til ⓘ Atheisme, naar man herved forstaaer et System, der aldeles nægter Gud fE ►Epi350curæisme, der sætter Tilfældet istedet for Forsynet. Atheisme staaer slet ikke i nærmere Forhold til Pantheismen end til Theisme. Ogsaa i den n: Ph. er Theisme det eneste mulige Udtryk for den høieste Idee, kommer man ikke ud over den n: Ph. har man kun Theisme. Theisme er det Fælleds af Panth. og Monoth., altsaa begges Potens, men er dog egl. ikke Potens for Panth., men kun for Monoth. – evig er det forud for hvilket Intet kommer end ikke en Tanke, ►primum constitutivum. Den sande Theisme har at erkjende dette Seyn, først da kan den møde Pantheismen. Forskjellen mell. den sande og den falske Th. er, at den falske ikke seer Andet i det ►unv: Seyn end ►bruta existentia, den sande seer i det an und vor sich Seyende ogsaa det Fri, netop fordi det har Seyn forud. Er Theismen kommen saavidt saa er den vel endnu ikke virkelig Monoth., men dog potentia. I Monoth. træder nu Philosophien i Berøring med de chr: Ideer, Guds Alleinheit har sit bestemtere Udtryk i Guds Treenighed, og omvendt Treenigheden i Alleinheit. For at forebygge Misforstaaelser maa erindres, at Alleinheit endnu ikke er den χstlige Treenighed. Her bliver altsaa at betragte 1) hvori er Alleinheit forskjellig fra Treenighed 2) hvilke Bestemmelser maae der komme til. – Allerede før Skabelsen havde Gud de tre Potentser, i Skabelsen ere de i Virken, her er altsaa en Fleerhed af Potentser af virkende Aarsager, som dog ikke have Selvstændighed, men er den, der virker i ⓘ alle, den absolute Personlighed. Den χstlige Lære statuerer ikke blot en Fleerhed af Potentser, men af Personer, der hver for sig ere Guder, vi have kun een Person, tre Potentser ikke 3 Personer. det hvad vi kalde den absolute Personlighed kunde sammenlignes med ►hvad 👤Paulus kalder ὁ ϑεος ϰαι πατεϱ, ►hvad Kirken kalder principium divinitatis, han kan sætte B og alle andre Potentser i Bevægelse – See vi hen til Slutningen af hele Processen, saa kan man endnu bestemter betegne 22v denne vor første Potens som Fader. Den sætter ved sin Villie sit unv: S. et andet blot muligt Seyn (B) entgegen, sætter derved sit unv: S. ►ex actu og gjør det til Opgave ved at overvinde det Modsatte at sætte sig tilbage i ►actus purus. For denne Bevægelse har Sproget intet andet Udtryk end: føde ►generare, og dette Udtryk brugt her er ikke uegentligt brugt, men aldeles egentligt. den abs. Personlighed er ved sin Villie Aarsag til det modsatte S. og føder derved ⓘ det Andet, at føde er ikke at sætte et Andet, men at sætte et Andet saaledes at det maa forvirklige sig selv. Den anden Potens (A2) realiserer sig ved at overvinde B, er nu dets Herre i samme Betydning som Faderen, men som Herre ⓘ over Seyn er det ikke blot Potens, men Personlighed. Det er ►Sønnen, er af351 samme Herrlichkeit som Faderen i Herredømmet over B; saaledes som oprindelig Faderen havde det, saaledes har nu Sønnen det. Sønnens Guddom er eet med Faderen – Det Samme gjelder om tredie Potens, hvor Gud sætter sit fra det unv: S. befriede Væsen. Det overvundne B gives til den 3d Potens for at den maa besidde det. Den anden Potens har B i bestandig Overvindelse, den ⓘ tredie har B i Besiddelse af denne Overvindelse.