►1) Begrebet.►Guds Mskvordelse i Χsto er en Antydning af Forsoningen. Hverken Gud ell. Msk. kunde tilveiebringe Forsoningen, er ist an sich die Versohnung. Den virkelige F. er en Thun og Vollbringen. I ►chr. Mensklige Natur kom F. til ⓘ Virkelighed. Χst. staaer 7v i Forhold til Verdens Synd, selv skyldfri. Den msklige Natur har vel Trang til F., men kan ikke forsone. Der behøves et reent Offer. ►Χstus bærer al Verdens Synd. a) Aufnehmen der Sünden in sich b) das Vertilgen derselben. Dog maae disse to forstaaes dialektisk overgaaende i hinanden. Hans Liden var ikke en Liden i Phantasie. Verdens Synd sluttes inde i en Uskyldig og bæres af ham. Synden har dog bestandig en ►udv: Side, og forholder det ikke sig ligesaa udv: som alle andre Offere? ►I. N. T. forestilles Χst. som Præst og Offer. Det synes som den gudd. Retfærdighed tager en Uskyldig for de Skyldige. Det er ikke det for alt Godt fremmede Onde som Forsone290ren optager i sig, har det intet Forhold til det Gode saa er det et reent negativ og nedsjunken til physiske Bestemelser. Moralsk Ondt er det kun ved Bevidsthed om det Gode. Kun saadanne Synder har han baaret, hvori der endnu er et Glimt af Forsoningstrang. Hans Bæren af Verdens Synd vinder saaledes i I[n]tensitæt, hvorledes kan den gewissensfrie bære den? (thi Χstus har ikke Samvittighed, er større). Bevidstheden 8r om Synd, jo dybere den er, desto mere er den gjennemtrængt af det Gode, og dens Ophævelse mulig.