Kierkegaard, Søren Notesbog 1 : 1833

↩

8 9 2r ^[a] ►Caput 5.

Om den hellige Skrifts Forhold til Fornuften.

§ 24.

Det er Christendommens Hensigt at føre Menneskene til sand Guds Kundskab, Tro, Gudsfrygt og Lydighed. Denne Hensigt ^[b] forudsætter Evne hos Msk til at overbevise sig om Tingenes sande Væsen, forudsætter en oprindelig religieus Bevidsthed og visse moralske Anlæg.

Kundskab►Joh: 8, 12. ►Eph: 1, 18.19. ►Col: 1, 9. ►Phil: 1, 9.10. ►1 Thess 5, 21.

Tro.►Joh: 3, 16. ►►Mc: 16, 16. ►Rom: 10, 13.14.

Gudsfrygt og Lydighed ►Joh: 4, 24. ►Joh. 14, 21.

►►Eb: 5, 9. ►Jac: 1, 27.

Om Begrebet Religion? Definition: ►Den umiddelbare Bevidsthed, hvori Msk. føler sig bevidst at være afhængig af Gud, og opløftet og indlemmet i det guddommelige Væsen. – Naturlig Religion. ►►Act: 14, 16. ►17, 24-29. ►Rom: 1, 20.

§ 25.

Christendommen stiller sig i Modsætning til andre (ældre) positive Religionsformer, og støtter sin Auctoritet paa Grunde og Beviser. Den opfo[r]drer til at uddrage 2v ^[c] Resultatet af Sammenligning med de ældre Religioner, til at bygge Troen paa egen Prøvelse og dadler den sløve Ligegyldighed, der ikke efterkommer denne Opfordring. Christendommen forudsætter saaledes, at dens Indhold og Grunde kan fattes af den msklige Fornuft, at dens Lære stemmer overeens med Grundsætningerne af den msklige Tænkning, og styrker Agtelsen for og Tilliden til de aandelige Kræfter i Msk. –

Christendommen støtter sin Auctoritet paa Grunde: ►Joh: 7, 17. ►8, 32. – ►Mth: 11, 4-6. –

►Joh: 5, 39.►46.47.

10Henvender Christend: sig til den ideelle ell. rene Fornuft (►in abstracto)?

§ 26.

Christendommen i den hel. Sk: er ei meddelt os som et System ell. Lærebegreb; men den christelige Tro findes fremstilt i sine enkelte Træk under en Mangfoldighed af Former. Læren er opfattet fra forskjellige Sider, udviklet i forskjellige Retninger, fremsat i forskjellig Form og Indklædning og støttet paa Beviser, der ere mere ell. mindre almeengyldige. ►Den hellige Historie maa uddrages af flere forskjellige Fortællinger, hvis indbyrdes Forening ei sjelden er vanskelig. ►De3rhellige Bøger ere komne til os gjenem Msk. Hænder og have været underkastede Tidens Forandringer. Saaledes gjøre de hellige Bøger saavel ved deres indvortes Beskaffenhed som ved udvortes Vilkaar Fordring paa en fleersidig Anvendelse af Msk. aandelige Evner; paa ►historiske og critiske Under11søgelser, for at bevise Bøgernes Ægthed; paa Fortolkning og Reflexion, for at udvikle den i dem indeholdte Lære i dens Reenhed, for at fremstille den i dens Heelhed og Sammenhæng og anvende den paa Livets enkelte Forholde. –

Denne Brug af Fornuften kaldes: ►usus organicus, formalis, instrumentalis. »►qui eruditionis subsidiis accinctus revelationem ex scriptura sacra explicat«.

§ 27.

Som Følge af det særegne Forhold, hvori ►d. h: Sk: viser os 👤Jesus og Apostlene til deres Samtid, finde vi, at de med Viisdom og Omhu i deres Underviisning have iagttaget deres Samtidiges forskjellige Tarv, deels ved at forbigaa (negativt), hvad der ei vilde være forstaaeligt; deels ved at vælge Foredraget og Beviisførelsens Form, deels ved at vælge almindelige forstaa3velige Yttringer. Saaledes opstaaer Spørgsmaalet om ►Accommodation (►συγϰαταβαςις condescendentia), hvis Omfang og Grændser kun ved videnskabelige Undersøgelser kan bestemmes og herpaa beroer den dogmatiske Gyldighed af det N:T. –

►Negativ. (►1 Cor: 9, 22. ►10, 33.). – ►Joh: 16, 4. ►16, 12. ►Mth. 24, 35. ►1 Cor: 3, 2. ►Eb: 5, 12.

Positiv.►Mth. 13, 11. ►12, 27. ►22, 31.►Joh: 10, 35. ►Gal: 4, 22. ►3, 16. hele ►Ebr:►Mth: 8, 11.

►Manichæer og ►Gnostikere især ►Phantasiastæ antoge hele 👤Jesu Liv for en ⓘ fortsatfortsat] , < forsat ►Acc:. Ogsaa ►Kfædrene behandlede Accommodationen vilkaarligt fE ►👤Tertullian, ►👤Clemens Alex, ►👤Origenes, ►👤Chrysostomus, ►👤Hieronymus. (►Gal: 2, 14.)

Have Reformatorerne ⓘ statueretstatueret] , først skrevet brugt baade den positive og negative Accommodation. ►👤Hahn siger at de kun antoge den formale og den negative. 👤Clausen mener at de ogsaa antoge den positive, og bemærker, at Reformatorerne antoge, at Apostlene havde givet visse Forskrifter, som kun skulde have temporair Brug, og anfører ►den Augsb: Confess: 7de Artic: »►Non peccant, qui non observant, quia ne ipsi quidem a4rpostoli voluerunt onerare conscientias tali servitute, sed ad tempus prohibuerunt propter scandalum, est enim perpetua voluntas evangelii consideranda in decreto.« ^[d] Men jeg seer ei, hvorledes det kan kaldes nogen positiv Accommodation. –

►Cartesianerne, ►👤Semler, ►👤Teller: »►multa in scriptura sacra tradi secundum falsos et erroneos vulgi conceptus.«

§ 28.

Af Christendommens Bestemmelse saavelsom af Apostlenes udtrykkelige Udsagn om deres Kald til at befæste Sandhedens Rige paa Jorden, følger, at enhver Accomodation, som angaaer den christelige Lære kun kan ⓘ betragtesbetragtes] , først skrevet betegnes som en ved særegne Forhold betinget12 Bestræbelse for at overvinde Hindringer for Sandhedens Udbredelse og gradeviis forskaffe den Indgang. Enhver religieus Lære, som af Chr: og Apostlene er optaget og benyttet maa altsaa være at betragte som en Betegnelsesform for den christelige Sandhed, saaledes at dens Betydning findes angiven og dens fuldere Udvikling betrygget ved dens Forbindelse med Læren i Almindl. Forestillinger derimod, der staa udenfor Kredsen af den christelige Lære ell. ikke i Foredraget ere satte i Forbindelse dermed, kunne betragtes enten som ⓘ uvilkaarliguvilkaarlig] , < uvilkaarlige Tillempning 4v ell som nødvendig for at opnaa visse velgjørende Hensigter. Sandhedens Erkjendelse er her overladt til en senere almindelig Aandsudvikling og Kundskabsudvidelse. –

Christend: er bestemt til at udbrede Sandheden fE: ►Joh: 18, 37. ►8, 32. ►14, 16.17. ►16, 13. ►14, 6. –

Chr: ivrer mod falske Lærere.

👤Paulus ligesaa: ►Col: 2. ►2 Tim: 4, 3.

👤Paulus irettesætter 👤Peter for en urigtig Accommod: i ►Gal: 2, 11.

Naar vi finde, at Chr: og Apostlene have brugt en beviselig almindelig Forestilling iblandt Jøderne; men skjøndt udmalet med forskjellige Træk, dog uforandret og uden selvstændig Udvikling, naar der ikke er lagt Vægt paa dens Betydning og Antagelse ell Forklaring ell. dens practiske Nytte, opkommer Formodning om, at Accommod: er brugt. Og ligeledes naar vi ved indbyrdes at sammenstille disse Forestillinger, ikke kunne danne os en sammenhængende Forestilling i Begreb og klart Billede, og naar enkelte Yttringer gjør en billedlig Forklaring nødvendig, bliver det sandsynligt, at de have accommoderet sig fE: med Hensyn til 👤Djævelen.

5r§ 29.

Forholdet mellem Christendommens Indhold og den msklige Fornuft (►usus normalis s: normativus) maa paa den ene Side bestemmes af Chr: og Apostlenes Yttringer om religieuse Mysterier, der ere uadskillelige fra en aabenbaret Religion i Almindelighed og som ude13lukke Fordringen af Begribelighed og Beskuelighed og fremkalde Begrebet om det Overfornuftige; paa den anden Side ►opfordres Msk: til at adskille sand og falsk Aabenbaring og det ►angives som den christelige Tros Væsen at fremvirke et nyt Liv i Msk. Heraf følger baade, at ingen christelige Lære kan stride mod Tænkningens almdl. Love og de almdl. religieuse Ideer, og at enhver christelig Lære maa have Betydenhed for den msklige Fornuft; og kunne bringes i Forbindelse med dens Ideer. Den sande christelige Religieusitet beroer saaledes paa fri og levende Vexelvirkning mellem Guds Ord i Skriften og den guddommelige Stemme i Msk. Indre og er ligelangt fra ►Naturalismens og Fornufthadets Extrem, hvor enten Aabenbarin5vgens ell. Fornuftens Ret bliver krænket.

Naturalismen er fE udtalt af ►Socinianerne: »►nihil credi posse, quod a ratione capi et intelligi nequeat.« Fornufthadet fE af ►👤Tertullian: ►credo, quia absurdum est.«

(►Rationalister. – ►Supranaturalister.)

^[e] Rationalister – Irrational:

►Naturalister – Supranatural: