33vb.) ►genus apotelesmaticumɔ: saadanne Sætninger, hvor det, der henhører til Forløsningsværket og altsaa vedkommer den hele Person, alligevel blive henførte enten til den ene ell. anden Natur. ►1 Tim: 2, 5. [p] ►Eb: 1, 3.
✂ [p] Hvad der gav denne Terminologie saa høi Vigtighed paa hine Tider var den polemiske Anvendelse; man søgte heri et Beviis for Chr: personlige Nærværelse i Nadveren. ►Allestedsnærværelsen tilhører, sagde man, den gudd. Natur; men ifølge Foreningen faaer den msklige Natur Andeel deri. –