I Læren om den msklige Syndighed have de gl. Kfædre i det Hele, ledet af rigtig chr. Følelse, bevaret den rette Ligevægt; medens nemlig deres enkelte Yttringer ere vaklende og ubestemte, stemme de overeens i at erkjende paa den ene Side ►Guds Billede og den moralske Frihed i ethvert 26v Msk, paa den anden Side Synden som Msk. fælleds Lod, grundet i den sandselige Natur og forsaavidt oprindelig og medfødt. De, som sætte den i Forbindelse med 👤Adams Synd antage alene en forøget Magt af Sandseligheden som Følge af den første Synd. ►👤Tertullian forklarer sig denne som en Forplantelse af Synd ved Sjælens Forplantelse; men uden derved at ville paastaae nogen Tilregnelse af 👤Adams Synd; ell uden at ville nægte Msk. selvstændig Kraft til det Gode. –