Idet ►👤Pelagius ikke alene nægtede en Forplantelse af Synden; men overhovedet enhver moralsk Indflydelse af 👤Adams Synd paa den msklige Natur, ikke alene forfægtede den moralske Frihed; men paastod, at Msk. fødes ligesaa reent og ufordærvet som det oprindelig er skabt, blev han ved eensidig Iver for den personlige Frihed bragt til at miskjende saavel Individets Forhold til Slægtens Liv, som Msk. Forhold til Gud. Imod ham og hans Tilhængere ►satte 👤Augustinus den Lære: at alle Msk. havde syndet i og med 👤Adam, og have modtaget som retfærdig Straf en ved Fødselen fordærvet Natur, som alene har Frihed til at gjøre det Onde. ►Dette System seirede ►fornemlig paa Grund af den Forbindelse, hvori det stod med K. Interesser; men Modsigelsen, som det fandt i Skriften og Msk. Selv27rbevidsthed fremkaldte almdl. Modstand i den græske K, og i den latinske, ►den semipelagianske Lære om Msk.36 Medvirken til det Gode. Uagtet de Vanskeligheder, som her maatte møde ved ethvert Forsøg paa bestemtere Udvikling, vandt denne Lære som en Følge af dens ⓘ practisk-beroligende Character ►almdl. Indgang i Middelalderen og blev i den cath: K. ►sanctioneret ved conc: Trid:. –