X1A61I Betragtning af at ►👤Peter er 83 min Broder, og i Betragtning af de religieuse Forudsætninger til at kunne dømme, han jo aabenbart har, og fordi det dog ogsaa er mig som et Ansvar, at bringe ham i den Situation, at han, naar jeg er død og Selvfornegtelsens dialektiske Knude for mit Liv er løst og dets Smerte kan interpretere det, da skal have den Ydmygelse, at han egl. har bedømt mig feil: har jeg, men med stor Forsigtighed, dog lagt ham det lidt paa Sinde, at han skulde see sig for.
Men han er, saa ⓘ siger han, sikker nok i sin Dom. Saa bliver det hans Sag, det er ikke for min Skyld jeg har gjort det. Jeg forstaaer ham meget godt, at han dog egl. kun kan forklare sig mit Liv, som en dumdristig Stræben efter det Store.
Det forstaaer sig det er saa nemt, thi at Sligt er til, har man da længe nok vidst; det er saa nemt, istedetfor at vove sig ud blot en lille Smule i de Tanke-Anstrængelser, som mine Skrifter indeholde, just ved at vise den ⓘ ►smale 84 Grændse mell. hvad der kan være sand Selvfornegtelse og Egoisme. Min Forfatter-Realitet ligger just for saa stor en Deel i at have næsten opdaget: Sympathiens Lidenskab.
Men alt Sligt koster Anstrengelse; det er langt nærmere at forklare mit Liv paa hiin Maade, saa selvbehageligt finde at det egne ►Stilleben er noget Høiere i religieus Forstand.
Han er mig et Exempel paa og et Beviis for, at et Msk. ikke forstaaer mere end hans Liv udtrykker. Deraf denne hans Opfattelse, ifølge hvilken saa, hvad ⓘ Modstand ⓘ der i en senere Tid er blevet mig til Deel er ►Nemesis ell. Guds Straf.
Nu, for min Skyld er det ►temelig ligegyldigt; men mit Ansvar, hvis jeg har ⓘ noget, troer jeg at have indfriet.