Kierkegaard, Søren Journalen NB9 : 1849

NB9:59

#

Dette er Loven for Forholdet mell. Gud og Msk. i Guds-Forholdet.


Divisio


Der [er] en uendelig svælgende qvalitativ Forskjel mell. Gud og Msk.

Dette betyder, ell. Udtrykket derfor er: Msk. formaaer slet Intet, det er Gud der giver Alt, ham, der giver Msk. at troe o: s: v:

Dette er Naaden; og her ligger Χstd.s Første.


Subdivisio.


At uagtet det naturligviis intet ubetinget intet Fortjenstligt kunde have med nogen somhelst Gjerning, saa lidet som at Troen kunde være Fortjenstligt (thi i saa Fald er jo Divisio ell. Oversætningen hævet, og vi er jo her i en Undersætning.) gjælder det dog om barnligt at turde indlade sig med Gud.

Skal Divisio være Alt saa bliver Gud saa uendelig ophøiet, at der slet intet egl. ell. virkelig Forhold mell. Gud og det enkelte Msk.

Man maa derfor passe saa nøie paa Subdivisio, uden hvilken den Enkeltes Liv egl. intet Sving faaer.

Overhovedet maa man høre meget nøie efter, hvo det er der taler. Thi Divisio ell. det i den Indeholdte kan siges saaledes, at det er Udtrykket for den dybeste Gudsfrygt; men ogsaa saaledes, at det i Grunden er et Bedrag med at skrue Gud saa høit op. Det kan saa være enten for at faae Lov at leve ganske som man selv vil, i verdslig Betragtning af Livet, ell. dog for at faae Lov til at føre et religieust Stilleben uden ret at komme ud i Farerne.


#