Kierkegaard, Søren Journalen NB9 : 1849

NB9:58

#

Den der lever i meget smaae Forhold (Stilleben), kommer let i den Vanskelighed, at ville anbringe Guds-Forholdet, eller sætte Gud i Forhold til de største Ubetydeligheder. fE, at der idag er Røg, at igaar Maden var sveden o: D:, det »er Guds Straf«, ell. i ethvert Tilfælde man kommer derved til at tænke paa Gud. Hele Begyndelsen i en Novelle af 👤Tieck der Jahrmarkt er godt opfattet i denne Henseende.

De, der leve i Verdens Tummel, komme let i den Vanskelighed, at der overhovedet intet Tilfælde tilbyder sig for dem, hvor det ret bliver Pathos og Alvor med Tanken om Gud ell. med at tænke Guds-Forestillingen til. De have saa mange courante Begreber og Erfaringer, at Alt strax rubriceres, og egl. Intet gjør det pathetiske Indtryk. En Præst fE som begraver 10 hver Dag, vier 20 hver Søndag, døber Børn i Dousinviis, kort aldrig er af Kjolen.

Det er derfor en god Maalestok for hvad ethisk Alvor der er i en Præst: med hvilken Pathos han formaaer at give hver af disse Repetitioner Høitidelighed. Det er Tilfældet med Biskop 👤M:, og han er egl. derved større end ved al hans Veltalenhed.

Som Prædikant har 👤Mynster unegtelig Noget tilfælles med den Art Viisdom og Virtuositet, som naar en kløgtig Husmoder, der tilige er Dame og altsaa har noget Fornemt, veed at give det Udseende af, at der er Overflod paa Bordet uagtet det Modsatte er Tilfældet. Jeg glemmer ikke den Virtuositet, hvormed Tante paa Kjøbmagergade kunde sige: ikke et lille Stykke Kylling – og saa var der omtrent en Vinge, hvilken naturligviis Alle lod gaae passere og sagde: nei tak jeg har faaet; og det var næsten som havde vi virkelig Alle faaet. 👤Mynsters Styrke er Serveringen, og denne, men for ham, sædelige Virtuositet gjør stundom Kunststykker, der for en hurtig Phantasie erindrer om Miraklet med de 3 smaa Brød. Dette er naturligviis ikke et Bedrag, men en ædel Viisdom; der er nemlig i religieus Henseende en Umættelighed, som er intet mindre end religieus.


#