X1A54Overhovedet kunde det blive skjønt saaledes at tage et enkelt Vers, og succes71sivt lade det blive til, indvirket i lyrisk Commentar.
Exempel.
►A: T: Det var i ⓘ en ældre Tids Psalmedigtning almdl. at fremstille Sjælens Forhold til Χstus som en Samtale, og under Billedet af Forholdet ⓘ mellem en Brud og ⓘ Brudgom. Sjælen var Bruden, og benævnes ofte med det Navn ►👤Sulamith.
Det er nu Tilfældet i ►en gl. Psalme, hvor det forestilles, at Sjelen (Bruden) er blevet utaalmodig, ikke kan skikke sig i det Livs Lidelse, men utaalmodigt venter paa ⓘ Befrielsens Stund. Saa forestilles Χstus at tale til Bruden [a] og han siger:
✂ [a] Det er af ►👤Brorsons 📖 Svanesang No 49, 1 p. 867; men jeg citerer den lidt anderledes, lader den første Linie gaae ud, og trækker de to følgende hen til 4de.
det er altsaa endnu midt i Vinterens Hjerte, der er længe til Foraaret, derfor er det utaalmodigt nu at ville have Foraar; der er meget mere at udholde før Befrielsens Time slaaer, ja Lidelsen har maaskee neppe ret begyndt. [b] Luften er endnu fuld af Snee; ja det er ikke blot koldt, men koldt saa det gyser i En, uhyggelig koldt, thi det er ikke altid gysende fordi det er koldt. Derfor har Digteren dannet det nye Ord: Gysekuld. Altsaa
✂ [b] Det er tidligt paa Vinteren, ⓘ »Vinter-Sneen« er ⓘ langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner i Luften, deraf den uhyggelige kolde Luft, saa det gyser i En: Gysekuld.
Altsaa Bruden forestilles at sidde ved Vinduet, og lukker Vinduet op; men Den, der lukker Vin72duet op paa232 den Aarstid, han venter utaalmodig, han spørger hver Time, hvert Øieblik efter Forandring. O, og det er jo endnu midt i Vinteren.
som maatte ⓘ Foraaret komme, springe ud liig Knoppen af Stengelen; og stirrer »alt« allerede, o, det er meget for tidligt! ell. og stirrer »alt« ɔ: bliver ved at stirre: o, saa vil Du komme til at stirre længe, medens kun Din Utaalmodighed voxer., og gjør den lange Tid endnu længere, og ⓘ Vinteren endnu koldere, og Luften endnu uhyggeligere med dens Gysekuld. Altsaa