Kierkegaard, Søren Journalen NB9 : 1849

X1A53Det kunde blive ►rehtorisk smukt og virkende, at slutte en Tale, som saa ofte gjøres, med et Vers af en gl. Psalme, og saa just i det Øieblik Tilhøreren er ganske sikker paa at det er forbi, lyrisk at exegetisere over de enkelte Ord, men kort.

fE, Talen er færdig, nu kommer »et Vers af en gl. Psalme«:

og saaledes vil det ogsaa skee, ja saaledes maa det være; thi naar Edikken bliver surere og Galden bittrere, som iskjenkes os: o, den mindste Smule Trøst, som vi neppe smagte i de glade og lykkelige Dage, da vi næredes ved Slikkerie, den bliver dobbelt sød, den er ikke ⓘ i ogi og] tilføjet for sig sødere, men ⓘ EdikkenEdikken] , først skrevet Edd er surere og Galden bittrere. Altsaa