Indhold
- NB9:1 NB.9 etiket på bindets forside...
- NB9:2 Tilsidst afskaffes alle reent ...
- NB9:3 Det, hvad de fleste MskerMenne...
- NB9:4 Selv om En vilde antageansee, ...
- NB9:5 Det følger af sig selv, at Den...
- NB9:6 Det er dog ganske vist, at det...
- NB9:7 Det vilde være en frygtelig Sa...
- NB9:8 Den Glæde at være Barn har jeg...
- NB9:9 I Danmark er der naturligviis ...
- NB9:10 Det er en skjøn Bemærkning af ...
- NB9:11 Havde jeg ikke været strengt o...
- NB9:12 O, naar det er Dig som kunde G...
- NB9:13 Det er dog underligt at leve p...
- NB9:14 Det Sande er dog altid værgelø...
- NB9:15 Naar hvad man har at meddele e...
- NB9:16 Verdens Grund-Ulykke er den us...
- NB9:17 Situationen er det afgjørende....
- NB9:18 Mærkelig denne Sprogbrug: Pers...
- NB9:19 Naar man prædiker over den bar...
- NB9:20 I Guds-Forholdet lyder Ordren ...
- NB9:21 Det er en meget rigtig Bemærkn...
- NB9:22 Derfor ymtes der i Christenhed...
- NB9:23 4. Journalen NB9. Fem blade me...
- NB9:24 Nei, gjøres Noget for hende ka...
- NB9:25 Det er dog som Luther etsteds ...
- NB9:26 Det er dog unegteligt det mees...
- NB9:27 Det er og bliver dog hvad Mske...
- NB9:28 Eet har jeg lært at kjende fra...
- NB9:29 Det kunde blive Text til en Fr...
- NB9:30 Det sande Gudfrygtige lyder do...
- NB9:31 De Formaninger Paulus giver om...
- NB9:32 Luther siger (i Prædiken over ...
- NB9:33 Exempel paa det Rhetoriskes Sv...
- NB9:34 I en Bog »Nanna oderell.eller ...
- NB9:35 Dersom jeg havde en Søn, ell.e...
- NB9:36 Min hele Betragtning af Danmar...
- NB9:37 Thi det er da summa summarum a...
- NB9:38 Præsten kalder en Dreng den Da...
- NB9:39 Jeg driver dog neppe det Hele ...
- NB9:40 Det der har gjort min Stilling...
- NB9:41 Sørgeligt, som jeg i sin Tid s...
- NB9:42 Den anden Gang jeg talte med C...
- NB9:43 Forøvrigt skylder jeg i en vis...
- NB9:44 Det stundom dog næsten væmmer ...
- NB9:45 Til Fuldbringelsens samtlige V...
- NB9:46 I Grunden er det dog forfærdel...
- NB9:47 Det er ypperligt af Luther (i ...
- NB9:48 I Forhold til enhver Endelighe...
- NB9:49 Christus forholder sig egl.ege...
- NB9:50 At voxe i aandelig Forstand el...
- NB9:51 Man taler om, at ethvert Msk.M...
- NB9:52 DerDet er noget tragi-comisk i...
- NB9:53 Det kunde blive rehtorisk smuk...
- NB9:54 Overhovedet kunde det blive sk...
- NB9:55 διϰαιος betyder egl.egentlig: ...
- NB9:56 NB.Nota Bene NB.Not...
- NB9:57 Forstaaet bliver jeg dog slet ...
- NB9:58 Den der lever i meget smaae Fo...
- NB9:59 Dette er Loven for Forholdet m...
- NB9:60 I vor Tid gjælder det især om ...
- NB9:61 I Betragtning af at Peter er m...
- NB9:62 Christus siger: hvi ere I saa ...
- NB9:63 Det er dog en mærkeligere Tite...
- NB9:64 Ulykken i ΧsthedenChristenhede...
- NB9:65 I Forhold til det Gode som til...
- NB9:66 Dersom jeg væsentligen har Ref...
- NB9:67 Replik af en digterisk Individ...
- NB9:68 Som et Exempel paa hvorledes M...
- NB9:69 Goldschmidt vil igjen vinde Pu...
- NB9:70 Det er dog naar man tænker der...
- NB9:71 Af Kirketidende (for 2 Febr. 4...
- NB9:72 Den samme Indvending, i hvilke...
- NB9:73 Det er mærkeligt nok, at Chine...
- NB9:74 Overlæg. Det er dog aabenbart,...
- NB9:75 O, i Klogskaben seer det saa t...
- NB9:76 Der er i mig unegteligt et Øns...
- NB9:77 Mit Tungsind havde dog virkeli...
- NB9:78 NB.Nota Bene NB.Nota Bene N...
- NB9:79 NB.Nota Bene NB...
Alle forekomster
X1A50At voxe i aandelig Forstand eller 68 aandelig forstaaet betyder ►ikke at blive større men at blive mindre. Barnet er den reent umidd. bestemmede Egoist og ganske anderledes sikker paa sig selv end den Ældre, der blot nogenlunde har indladt sig med det Uendelige. Al Udvikling aandelig forstaaet bestaaer ikke i at der føies til men i at der tages fra mig, alt det Formeentlige o: s: v:, som jeg har og som var min Styrke i Umiddelbarheden. Man seer her, hvor dum den er denne Vrælen paa det Positive. Derfor er det jo ogsaa den høieste religieuse Akt: at blive til Intet for Gud. De fleste Mskers Ulykke er ingenlunde, at de ere svage, men at de ere for stærke – til egl. at mærke Gud. Et Træ, et ⓘ Dyr erDyr er] , først skrevet Dyr, endnu stærkere, og derfor mærker det slet ikke Gud; en Steen er allerstærkest og mærker derfor absolut Intet til Gud.