Kierkegaard, Søren Journalen NB9 : 1849

X1A4Selv om En vilde ⓘ antageantage] , først skrevet ansee, at jeg i Begyndelsen af min Arbeiden har anlagt altfor uhyre en Maalestok for min 7 Stræben (ved saaledes at ville sætte mig ►i Rapport til ►Creti og Pleti o: s: v:): vred paa mig kunde intet godt Msk. blive; thi er han et godt Msk, maa han see, det var Mskkjerlighed og christelig Opdragelse, der bestemte mig dertil, saa han snarere maatte græde, at det ikke lykkedes mig. Men al den fornemme Verdslighed (især den literaire), der er Egoismen selv, den kunde naturligviis blive vred paa mig og hvorfor? fordi der intet Godt er i den, endnu mindre Χstd; den saae ⓘ godtgodt] , først skrevet godt, min Betydning, min Kraft, og vilde nu tage mig til Indtægt for sin Egoisme, indsaae ganske rigtigt, at det kunde blive skadeligt for dens Anseelse, at jeg saaledes ødslede med min, da min Begavethed var saa stor, at de ikke kunde stikke den. Hvad vilde altsaa denne Egoisme? Den vilde, at jeg skulde ►være paa Partie med den, men Mskheden maatte jeg ikke tilhøre; og har denne Egoisme vistnok – ganske naivt – fundet det uforklarligt og ubegribeligt dumt af mig, at jeg ikke selv forstod bedre at sætte Priis paa det mig Forundte, at jeg ►kastede mine Perler for Sviin.