37X1A35 Dersom jeg havde en Søn, ell. der var en Yngling der betroede sig til mig i den Anledning, vilde jeg sige til ham: bemærker Du hos216 Dig selv Tegn, saa Du tør troe at være kaldet til at vorde Forfatter, saa bliv, for Gud i Himlens Skyld ikke Forf. i Danmark; stræb saa tidlig som mulig, at lære et fremmed Sprog, saa Du kan skrive det, skriv ikke een Linie paa Dansk, men begynd strax i det fremmede Sprog. Ikke blot er Danmark et lille Land, hvor Du ingen Læsere faaer, og maa give næsten Penge til for at være Forf. Nei, det var det Mindste af det. Men Danmark er slet intet Land, det er en ►Kiøbstad, en Kneipe. Ved at blive Forf. og af Betydning vil Du, da i det Land Alle jo kjende hinanden, blive udpeget som en See og Mærkværdighed i Spidsborgernes Øine. I denne Forstand ville de tage Dig til Indtægt, en Forlystelse, en ►Commerce, Noget at snakke om. Og da Sproget ikke strækker videre, saa er Kjøbstaden 38 aldeles ugeneret. Nogle Faae ville der være, som forstaae Dig og vide at vurdere Dig nogenlunde, disse ville enten være misundelige paa Dig, ell. for frygtagtige til at vove at ►byde Spidsborgerligheden Spidsen.
Lær ⓘ dette af mit Liv. Ja, i en vis Forstand (dersom jeg ikke havde en ganske egen Betragtning af mit Liv) kunde jeg sige: jeg Daare, at jeg ikke har agtet paa min Faders Ord; thi det har jeg da hørt de tusinde Gange af ►min Fader, der ikke leed af »►hysterisk ⓘ Nationalitet«, at vilde man være Forf. skulde man skrive i et af de europæiske Sprog, ikke i det ⓘ ►Krähwinkel Sprog, som kaldes Dansk.
Saaledes vilde jeg tale. Dog det behøves ikke; thi det ⓘ Tilfælde vil neppe indtræde, at Danmark faaer flere Forf:, dets Undergang, dets Selvopløsning er undertegnet.