Kierkegaard, Søren Journalen NB9



4. Journalen NB9. Fem blade mellem s. [26] og 27 er udskåret, og en del af optegnelsen s. 27 er slettet (NB9:23)
findes Alt der erindrer om hende. En lille Pakke med Breve, som bleve i sin Tid skrevne fra Berlin til 👤Emil Boesen, men senere af ham udleverede til mig, findes i en forseglet Pakke i en Skuffe, hvorpaa staaer, »at tilintetgjøres efter min Død.«

For hende kan der Intet gjøres; jeg tør ikke vove det, Sandheden kan hun aabenbart ikke taale. Hun kan holde det ud, maaskee blive lykkelig, naar hun dog har Forestillingen om at jeg vilde noget Stort og derfor forlod hende, egl. ikke elskede hende; men det Religieuse vil øieblikkelig forstyrre det Hele. Jeg er vis paa, at hun, elskelig som altid, kjerlig tilgiver mig, ikke bærer Nag mod mig; men kom hun til at forstaae mig, saa kan hun ikke holde sig, thi det der holder hende er just, at hun indrømmende mig Alt i Retning af Gaver, dog mener at have handlet bedre mod mig end jeg mod hende.