Kierkegaard, Søren Journalen NB9

[a] Det havde for mig noget eget Gribende, at læse netop idag (efter Tour) 👤Luthers 📖 Prædiken over Epistelen paa Septuagesima. Først berørte det mig: at kun Een naaer Klenodiet; men dog stærkere det Næste: at løbe feil af Maalet, hvad 👤L. saa skjønt udvikler strax i Begyndelsen.

[b] Det er sandt, det Religieuse, det Christelige, tager sig allerbestemtest ud, naar det i en saa bevæget Tid, istedetfor at blive mildt, skruer Prisen endnu engang op. Dette er, som jeg andetsteds har viist det, Tilfældet med Christus. Men saavidt hverken turde ell. har jeg Kræfter til at vove; det vilde blive en Formastelse, og min egen Undergang, og Følgen deraf Forvirringens Forøgelse.