◄ Min Formues-Omstændighed ... tænke paa en Stilling : SKs far døde i 1838 og efterlod sig en formue, der i 1839 blev opgjort til o. 125.000 rigsdaler, som SK og hans ældre bror Peter Christian arvede (jf. 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935], s. 67). SKs formueforhold i 1846-48 lader sig kun fastlægge omtrentligt; men af sine arvede aktier solgte han den sidste o. 2. marts 1847, mens den sidste kongelige obligation blev afhændet o. 14. dec. 1847 (jf. Søren Kierkegaard og pengene, s. 69-71). Herefter havde SK ingen renteindtægter af aktier og obligationer og måtte i de kommende år yderligere udhule formuen. Den 24. dec. 1847 så han sig nødsaget til også at sælge sin ejendom på 📌Nytorv, 📌Vestre kvarter, matrikel nr. 2, i dag 📌Frederiksberggade 1 (se kort 2, B2-3); købesummen var 22.000 rigsdaler. 👤P.C. Kierkegaard lod sin første prioritet på 7.000 rigsdaler blive stående i ejendommen; SK fik en anden prioritet på 5.000 rigsdaler og modtog i jan. 1848 10.000 rigsdaler kontant (jf. Søren Kierkegaard og pengene, s. 83-85). For en del af indtægterne fra hussalget købte SK kgl. obligationer, som han i 1848 tabte 700 rigsdaler på, da obligationskurserne faldt pga. krigsudbrud; for resten købte han aktier, som han derimod ikke synes at have tabt på (se NB7:114, s. 138, og Søren Kierkegaard og pengene, s. 86-90).
I trykt udgave: Bind 21 side 244 linje 22