Kierkegaard, Søren Journalen NB8 : 1848

IXA473Det vil formdl. gaae mig i Forhold til hele min Samtid som det gik ⓘ migmig] , først skrevet med med ►min 108 Forlovelse og tidligere med ►min Fader og paa ethvert afgjørende Punkt i mit Liv. ►En ung Pige siger et Ord til mig, et Ord hvis Betydning for hende ikke er meget stor (thi meget religieus ⓘ udvikletudviklet] , først skrevet udviklet) var hun ikke) – og hun frembringer en uhyre Virkning, medens hun drømmer om Ingenting og ►gifter sig igjen. Saaledes har vel ogsaa Samtiden bildt sig ind at kunne spøge saadan en lille Smule med mig. Den tænker ikke paa, at med min Phantasie og min Opdragelse til religieust at parere Ordre til det Yderste, bliver Sagen en ganske anden. Det vil gaae Samtiden som hiin Pige: pludselig vil den opdage hvad den har afstedkommet, og saa først bag efter egl. komme til at fortryde.