Kierkegaard, Søren Journalen NB8 : 1848

88IXA451177Ogsaa i denne Henseende var der da som i Alt en uendelig Forskjel mell.►hende og mig; ►hun ønskede ell. havde dog ønsket at glimre i Verden – og jeg med ⓘ mitmit] , først skrevet min Tungsind og min tungsindige Opfattelse af at lide og at skulle lide. Hun havde nu vel indtil videre været nøiet med sit Forhold til mig, som netop maaskee først vilde have tilfredsstillet hende i Retning af at glimre. Men naar det saa var blevet Alvor enten med ⓘ minmin] , først skrevet <·> Tilbagetrukkenhed i Ubetydelighed, ell. min Styren ud i virkelig og i christelig Lidelse, hvor ingen Ære ell. Anseelse er at vinde: saa havde hun let tabt Humeuret. Og jeg – ja jeg var aldrig blevet mig selv.