Kierkegaard, Søren Journalen NB8 : 1848

76IXA440►►Luc: 10, 23. Salige de Øine, som see det, I see.

Det er dette Sted, som de leflende Præster og en leflende Χsthed altid har misbrugt, til at verdsliggjøre Χstus som var der Noget ligefrem at see. En Misbrug bliver det nu ►vist nok; men lad os see om Skriften ikke har gjort Alt for at forhindre den.

173Χstus siger til Disciplene i Særdeleshed (►Han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed). Forunderligt nok, i ►de Steder af Bjergprædiken, hvor Χstus taler om hvad der kan fordres af de Χstne, der ere Præsterne opmærksomme nok paa, at der staaer han talte til Disciplene i Særdeleshed. Men her falder det Præke-Foredraget be77quemmest, at oversee det.

Altsaa Han sagde det til Disciplene i Særdeleshed. Og hele ⓘ CapitletCapitlet] , først skrevet Capi<··> forklarer dette, thi Χstus beklager sig ⓘ overover] , < over, de Andres Dorskhed og Ugudelighed, at de Intet saae ►(►12. 13. 14. 15.). Just i Modsætning dertil, til denne msklige Dorskhed og Sandselighed, bliver Jesus sig sin uendelige Betydning bevidst, ell. sin Guds-Bevidsthed, og da er det han siger det til Disciplene.

Dette vil sige, hele denne Herlighed er kun for Troen.