Kierkegaard, Søren Journalen NB8 : 1848

NB8:49

#

Her seer man ganske stærkt Modsætningen mell. Jødedom og Christendom. Den jødiske Fromhed hænger altid fast ved det Jordiske, og faaer egl. Conformiteten ud: jo frommere, jo bedre gaaer det En her paa Jorden, man lever længe o: s: v: Et staaende Billede, hvormed den jødiske Fromhed beskriver Ugudelighed er derfor dette: han spirer op som et stort Træ – men i et Nu er det forbi.

Nu spørger jeg: er dette ikke, msklig forstaaet (naar vi ikke lyve ved Hjælp af hvad vi bagefter fik at vide) Beskrivelsen af Χsti Liv: et Msk. der i tre Aar driver det til at være saa høit skudt op, at man vil udraabe ham til Konge, og saa at blive korsfæstet som en Forbryder.

Jødedom sætter Eenhed mellem det Gudd. og dette Liv – Χstd. sætter Splid; den sande Χstens Liv vil netop være dannet efter det Paradigme som for Jøderne er Paradigmet for den Ugudelige.


#