Kierkegaard, Søren Journalen NB8 : 1848

NB8:45

#

Ak; thi i Theateret lee vi Alle af Kammeraterne; men i Virkeligheden lee vi Alle af den Enkelte, der bogstaveligen ikke vil paa nogen Maade være i et Kammeraderie. Den, som ikke vil det, gaaer nemlig Glip af alle jordiske og verdslige Fordele (Penge, Ære, Anseelse o: s: v:); og naar det nu er En, som let kunde naae det, naar han blot vil tage et Par Kammerater til Hjælp: er det saa ikke sært og latterligt!

Gud hjælpe os, for den Moral, Scenen skal bibringe Mskene; det demoraliserer dem just end mere, dette vittige Kjendskab til Usselheden.


#