Kierkegaard, Søren Journalen NB8

👤Luther fortæller (i 📖 Prædikenen over Evangeliet paa 10d Søndag efter Trinitatis) efter 👤Josephus, at der blev 90,000 Jøder førte fangne bort fra Jerusalem, og at Prisen paa dem var saa ringe at 30 af dem solgtes for 1 Penning. Man seer altsaa, at der er Tilfælde hvor Evangeliets Udsagn, at vi ere mere værd end Spurver, ikke holder Stik, thi der gaar 2 a 3 paa een Penning. Dog her var det jo ogsaa Guds-Straffedom.

[a] Det er ved saadan Leilighed man saa rædsomt føler Trykket at være Msk: denne Modsigelse: det Ideale der fordres af hvert enkelt Msk, og saa pludselig at see, at man dog kun er som Dyr.