Kierkegaard, Søren Journalen NB8

IXA483Hvor lidet Opvækkelse der dog er i Livet, fordi man næsten aldrig faaer det rene Idee-Indtryk af en Stræben, 119 men altid beblandet med Endelighedens Sandsebedrag.

Lad os tage ►👤Hegel. Hvorledes gaaer nu det til med at han bliver den store Philosoph Forf. af de 17 Bind. Ja, han var maaskee et meget godt Hoved, meget flittig, saa bliver han Candidat, Mag, der190paa Prof. – og nu begynder han [at] arbeide. Hvad Opvækkelse er nu deri – bestandigt dette trivielle bag ved: det er hans Levebrød. Saa tjener han maaskee Penge ved sine Skrifter – der har vi det igjen.

Rigtignok tales der jo i høie Toner om at Sligt tænker Ingen paa: ja, tag det der, nei det er Verdens Hyklerie, at den i Grunden vil i Stilhed have en lurvet Forklaring af Alt – og saa tale i høie Toner. Gjør Forsøget: sæt en Stræben lige for Næsen af Mskene (her i 📌Kiøbh. ell. hvor Du vil) men en Stræben, som ikke har eet eneste Sandsebedrag (hverken Penge, Embede, Ære, Anseelse) en Stræben, som ►derhos er saa arbeidsom i streng Arbeiden at man ikke kan forklare den som en Slags Lyst: og Du 120 skal see, naar man paa nogen Maade hjælper Mskene til at yttre sig ganske uforbeholdent, saa vil de ansee dette Msk. for gal, ell. dog for saa sær, at det grændser til Galskab.

Der tales i Verden bestandigt om, ⓘ ene atene at] SKS, at ene at ville Sandheden o: s: v:, men man underforstaaer bestandigt noget Andet. En Journal, der ene vil Sandheden: ja, det finder man i sin Orden, naar den har flere Tusinde Subscribenter, paa den Maade ene at ville Sandheden, det lader sig forstaae, og hvorfor? fordi det store Antal Subscribenter viser, at der maa tjenes mange Penge og at Journalen maa have stor Indflydelse. Tænk en Journalist, der ene vil Sandheden, og selvfølgeligt, hvis han oprindeligen havde flere Subscribenter, bestandigt faaer færre og færre; tilsidst har han saa faae, at det er aabenbart, at han sætter Penge til derved, og dog arbeider han med en Flid 121 og Iver som ingen Anden: og Du skal see, han bliver udleet, ell. idetmindste anseet for sær.

Vee, Vee, Vee over disse Præster, der enten ere ►Bagbæster, som ikke vide hvorledes det hænger sammen, ell. usle nok til ikke at ville gjøre det aabenbart, af Frygt for Fortjenesten.

Jeg faaer Leilighed til at opdage ⓘ det,det,] , først skrevet det. og selv, hvor jeg dog ikke havde ventet det. Jeg kan huske engang for eet ell. halvandet Aar siden, at jeg sagde til ►Peder: jeg troer jeg vil ganske opgive at være Forf., og lægge mig efter at ride Heste til ell. Deslige – og han svarede, (og med virkelig Alvor): det var det Rigtigste. Saa hensigtsløs forekommer altsaa min Stræben ham. ⓘ HavdeHavde] , først skrevet Hi det været mit Tilfælde, at jeg som Forf. var blevet noget Stort, tjente mange Penge, saa havde han sagt: Du er da ikke gal.