Kierkegaard, Søren Journalen NB8

Det er en meget dygtig 📖 Prædiken af 👤Luther, den paa 19de Søndag e: Trinitatis. Han viser her, at en Christens Fromhed er Syndsforladelse; at Synds-Forladelse hører hjemme i det rene Gud[s] Forhold, langt paa den anden Side af Synd – og Dyd. Syndsforladelsen er Totalitets-Bestemmelse paa Grund af, at jeg forholder mig til Gud.

Man seer atter her, hvor afskrækkende i en vis Forstand Χstd. er: den opfordrer et Msk først og fremmest til alt hvad der hedder borgerlig Retskaffenhed – og saa, just som Manden nu vilde gjøre Fordring paa at det skulde være Noget, saa styrter Χstd. ham dette Hele i Intet, gaaer et Skridt videre, ind i det egl. Christelige: at han heelt og holdent er Synder.